Soundvenue Streamer

  • Autor: Vários
  • Narrador: Vários
  • Editora: Podcast
  • Duração: 104:36:08
  • Mais informações

Informações:

Sinopse

Soundvenue streamer sætter krogen i de mest opsigtsvækkende serier og film fra det uudtømmelige streamingdyb. Hver uge og på under en halv time tørner filmredaktør Jacob Ludvigsen og anmelder Lise Ulrich sammen om de to mest interessante titler og om det emne, der er på alles læber lige nu.

Episódios

  • DR-serien ’Tessas hævn’ er en vild øjenåbner (uanset om du er til hiphop eller ej)

    09/06/2020 Duração: 41min

    Hvad er det for nogle voldsomme afsløringer, der kommer for dagen i DR-serien ’Tessas hævn’, om den fremadstormende danske rapper Tessa? Og hvorfor er det så kontroversielt for sorte kvinder at highlighte seksuelle krænkelser i den amerikanske hiphopindustri? Podcasten tuner i denne uge ind til to skelsættende musikdokumentarer, der er umulige at tage øjnene fra – og som giver os nye perspektiver på debatterne om overgreb, slut shaming og magtmisbrug, både herhjemme og i USA. Først har filmredaktør Jacob Ludvigsen og filmskribent Lise Ulrich (igen!) fornemt besøg af Soundvenues hiphopekspert og Standard-podcastvært, Kristian Karl, der sammen med de to værter dykker ned i ’Tessas hævn’. Serien går helt tæt på Danmarks store hiphophåb, der får både kærlighed og misogynt had i hovedet for sine eksplicitte tekster, men hvis budskab mellem linjerne er en regulær wrecking ball. Herefter skal det handle om filmen ’On the Record’ (premiere på TV 2 og  TV 2 Play 11. juni), der er blevet en MeToo-bombe under den legend

  • HBO-serien ’I May Destroy You’ er en overraskende mavepuster + Steve Carell på månen

    02/06/2020 Duração: 35min

    Det er ikke altid årets mest præ-hypede serietitler, der ender med at gøre størst indtryk. Det må filmredaktør Jacob Ludvigsen og filmskribent Lise Ulrich konstatere i denne uge, hvor podcastduoen blandt andet stiller skarpt på den engelske dramaserie ’I May Destroy You’ på HBO Nordic. Serien er skabt af stortalentet Michaela Coel (’Chewing Gum’), som også spiller hovedrollen, og handler om en ung, succesfuld kvinde, hvis verden og selvbillede slår sprækker da hun udsættes for et seksuelt overgreb på en bytur, hun efterfølgende dårligt husker noget af. Traumet bider sig fast, og Coels ’Fleabag’-inspirerede udforskning af samtykkedebatter, slut shaming og hvordan mandlige ofre også kan svigtes af systemet, er spillevende og akut relevant. Fra London går turen til det ydre rum – eller rettere en amerikansk rumsbase, hvor Steve Carell spiller en hårdtprøvet general i spidsen for et nyt månelandingsprogram (»Boots on the moon!!!«, tweeter POTUS insisterende, til NASA’s store frustration). Netflix-komedieserien ’S

  • Standup-sensationen Hannah Gadsby og Issa Rae serverer grin på fad

    26/05/2020 Duração: 30min

    Landet åbner op, himlen er blå og fadøllene stråler i solen. Og inde i podcasthulen er humøret også højt i denne uge, hvor det handler om tre usvigeligt morsomme menneskers nyeste Netflix-titler. I 2018 blev den australske komiker Hannah Gadsby en verdensstjerne over night, da hendes comedyshow ’Nanette’ blev samlet op af Netflix. ’Nanette’ dykkede ned i Gadsbys egne krænkelses- og homofobitraumer, og skrev sig direkte ind i MeToo-diskursen som en uafrystelig lussing til både det maskuline standup-miljø, såvel som resten af samfundets indgroede patriarkalske strukturer. Showet skulle have været Gadsbys sidste, men nu er hun alligevel klar med ’Douglas’, hvori komikeren forsøger at finde formen post-’Nanettes’ succes. Men kan hun nu også det...? Fra standupscenen går snakken videre til Netflix’ nye action-romcom ’The Lovebirds’, instrueret af Michael Showalter (’The Big Sick’) og med stjernekomikerne Issa Rae (’Insecure’) og Kumail Nanjiani (’The Big Sick’) i hovedrollerne som et kærestepar, der bliver blandet

  • Peniskomplekser og gangsterrappere i megasuccesen ’Dave’ – med special hiphop-guest

    19/05/2020 Duração: 36min

    Der er helt nye toner i studiet i denne uge, hvor filmredaktør Jacob Ludvigsen og filmskribent Lise Ulrich får fornemt selskab af hiphop-ekspert Kristian Karl fra Soundvenue-søsterpodcasten Standard. Trioen diskuterer big dick energy versus en hvid rappers mindreværdskomplekser i hitserien ’Dave’, der ifølge Jacob slægter Donald Glovers mesterlige ’Atlanta’ på. Rapper og komiker Dave Burd har bygget serien op om sig selv og sit rap-alter-ego, Lil Dicky, og det regner med gæstestjerner og satire over hiphop-miljøet i USA. Men ikke alle i podcasten er lige charmet af fænomenet Dave og hans lille penis... Musikken spiller videre i anden halvdel af udsendelsen, om end i helt andre rammer: ’La La Land’-instruktøren Damien Chazelle har produceret og instrueret Netflix-serien ’The Eddy’, der emmer af original late-night jazz skrevet af Glen Ballard og Randy Kerber, som tidligere har arbejdet med Alanis Morissette og Michael Jackson. Det svinger på scenen i Paris, men kan plottet følge med? Og burde serieafsnit på ov

  • Mark Ruffalo slipper dæmonerne løs ’I Know This Much is True’, men er det for meget af det gode?

    13/05/2020 Duração: 32min

    Temperaturerne er dalet, og himlen er blevet 50 shades mere grå – ikke bare udendørs, men i den grad også indenfor i ugens podcast, hvor filmredaktør Jacob Ludvigsen og filmskribent Lise Ulrich har taget hver deres stærkt deprimerende streaming-titel med.  Men lad dig ikke afskrække! Først skal det nemlig handle om Mark Ruffalo og Derek Cianfrances (’The Place Beyond the Pines’) længe ventede nye HBO-serie ’I Know This Much is True’, baseret på den bedstsælgende roman af samme navn. Ruffalo spiller en krævende dobbeltrolle som traumatiserede tvillingebrødre, men er det hele død og ulykke, eller kan han og Cianfrance også skabe lys i mørket? Jacob og Lise diskuterer, og vender så blikket mod Tasmanien anno 1825, hvor den australske instruktør Jennifer Kents nye film udspiller sig. ’The Nightingale’ er et ultravoldeligt drama om en kvinde på hævntogt, og flere af filmens scener er så barske, at man får lyst til at kigge væk. Det ville dog være en skam, for ’The Nightingale’ har overraskende meget mere at byde p

  • Netflix-storserien ’Hollywood’ + ’Normal People’ på DR

    07/05/2020 Duração: 37min

    Var alting bare meget bedre i de gode gamle Hollywood-dage, hvor en mand var en firskåren heteroseksuel mand og en kvinde var en hvid ungmø under 25...? Serieskaber Ryan Murphy har før givet os hits som ’American Horror Story’, ’Glee’ og ’Pose’, og i glamourøse ’Hollywood’ tager han os nu med til La La Lands såkaldt »golden age« i 1940’erne – en æra, hvor glansbillederne på lærredet og stjernernes tandpastasmil dækkede over galoperende racisme, homofobi og censur. ’Hollywood’ vil omskrive filmhistorien og give oprejsning til minoriteter, men bliver det hele lidt for lækkert og feelgood, eller misser seriens kritikere (a la Politiken) en vigtig pointe? Soundvenues filmredkatør Jacob Ludvigsen og filmskribent Lise diskuterer. Og kaster sig så over seriefilmatiseringen af en af sidste års mest hypede bøger: ’Normal People’ (’Normale mennesker’) af Sally Rooney. Historien om irske arbejderklasse-Connell og overklasse-Marianne, der hemmeligt forelsker sig som teenagere, har taget læsere med storm verden over. Men

  • Michael Jordan og Cate Blanchett leverer slam dunks

    28/04/2020 Duração: 33min

    Der er både kampklare feminister og topscorende basketstjerner i denne uges podcast, hvor værterne Jacob og Lise dykker ned i to vidt forskellige stykker amerikansk historie – spækket med kendte navne, blod, sved og tårer. Først skal det handle om dramaserien ’Mrs. America’ på HBO Nordic, hvori frygtindgydende geniale Cate Blanchett giver den som antifeministen Phyllis Schlafly, der i 1970’erne modarbejdede kvinderettighedsforkæmperen Gloria Steinem (her spillet af Rose Byrne) – og hvis foruroligende indflydelse trækker tråde til vor tid. Seriens velproducerede stoflighed vækker ’Mad Men’-minder, men går der historietime i stoffet, eller kan Blanchett og co. vække begge værters entusiasme (hvoraf særligt én har glædet sig i månedsvis)? Fra ét ikonisk amerikansk opgør til det næste: Ugens anden titel rykker os frem i tid til 90’erne, hvor Netflix-dokumentarserien ’The Last Dance’ skildrer basketlegenden Michael Jordan og holdet Chicago Bulls bumlede vej mod en sidste sejr. Man ved som regel, at en serieprodukt

  • ’Unorthodox’ overrasker + gensyn med ’Killing Eve’

    21/04/2020 Duração: 34min

    Det er dag 743 under krisen (eller cirka deromkring), men Soundvenues filmredaktør Jacob Ludvigsen og filmskribent Lise Ulrich finder fortsat isolationstrøst i streamingdybet, hvorfra de i denne uge plukker Netflix-serien ’Unorthodox’ og ’Killing Eve’ sæson 3. ’Unorthodox’ har fået stor opmærksomhed, ikke mindst takket være en høj placering på Netflix’ nye top 10-system, og fortæller den semi-virkelige historie om 19-årige jødiske Esty, der flygter fra sin ekstremt ortodokse opvækst i Williamsburg i New York. Esty spilles af det israelske stortalent Shira Haas, og serien er både lærerig og medrivende. Men kan den også overbevise vores to podcastværter? Fra Williamsburg rykker debatten til London, hvor Sandra Oh, Jodie Comer og Kim Bodnia er tilbage i ’Killing Eve’ sæson 3. Serien var tidligere en af Lises favoritter, men spørgsmålet er, om katten-efter-musen-thrilleren fortsat fænger farligt forførende, eller om lejemordersken Villanelle ikke godt snart måtte gøre alvor af sin trussel om at dræbe efterforsker

  • ’Girls’-vibes i danske ’Limboland’ + HBO-serien ’Run’

    14/04/2020 Duração: 34min

    På tredje uge i træk optager Soundvenues streamingpodcast fra hjemmestudierne med en kun lettere knasende forbindelse mellem værter Lise Ulrich og Jacob Ludvigsen, der finkæmmer streamingdybet fra hver deres smittesikrede base. Først skal det handle om HBO-serien ’Run’, der har inciterende gode kræfter både foran og bag kameraet, og som fortæller en historie, der i dén grad kæler for drømmen om at hoppe på det første det bedste tog, og stikke af fra den grå hverdag (well, post-coronakrise). Stortalentet Merritt Wever (’Unbelievable’, ’Marriage Story’) og Domhnall Gleeson (’Ex Machina’) er de tidligere universitetskærester Ruby og Billy, der mødes 15 år senere og tager springet i serien skabt af ’Fleabag’ og ’Killing Eve’-kollegerne Vicky Jones og Phoebe Waller-Bridge. En drømmekombination – men slingrer toget faretruende? Hernæst går turen til den danske ungdomsserie ’Limboland’, der netop er landet på Xee, og som kan bryste sig af nogle af det danske film- og serielands mest lovende navne: Frederikke Dahl Ha

  • Er Timothée Chalamet og Woody Allen et mismatch made in hell?

    06/04/2020 Duração: 39min

    Coronakarantænen fortsætter, også for Soundvenue Streamer, hvis to værter Jacob og Lise atter diskuterer fra hver deres landsdel (og med tæpper over hovedet for minimalt forbedret lydkvalitet, naturligvis). Distancen forhindrer dog ikke streamingduoen i at sende både skarp kritik og roser efter ugens to titler, der på den ene side dyrker eskapismehygge og på den anden går lige i flæsket på menneskedyrets grimmeste ’mig først’-mentalitet. Først skal det således handle om den spanske Netflix-gyser ’The Platform’, hvori fangerne i et skyskraberhøjt fængsel kæmper en dødelig kamp for at få mad: Dem, der befinder sig øverst, spiser først og bedst, mens dem, der delegeres til de nederste etager, må ty til grusomheder for at overleve (tankevækkende i en toiletpapirshamstringstid). Hernæst skifter podcasten radikalt genre, og ser nærmere på en aldrende mester versus ungdommen i skandaleombruste Woody Allens ’A Rainy Day In New York’ med Timothée Chalamet og Elle Fanning. Filmens premiere blev i sin tid aflyst af Amaz

  • David Simons ’The Plot Against America’ + Trumps hadefilm 'The Hunt'

    31/03/2020 Duração: 37min

    Når Donald Trump farer til Twitter-tasterne for at fordømme en film for at være kaos-opildnende liberalsk propaganda – og selvsamme er skrevet af selveste Damon Lindelof – ja, så skal den film selvfølgelig ses. Derfor kaster podcastværterne Jacob og Lise sig i denne uge over den gakkede actionsatire ’The Hunt’, hvori nok så politisk korrekte liberale slagter »deplorables« for skægs skyld – indtil de selv får ørerne i maskinen af en sydstatsantiheltinde af den hårdkogte, Clint Eastwood’ske republikanermuld... En vaskeægte dobbelt Oscar-vinder titter frem i et af plottets mange twists, men er krænkelses-hypen om ’The Hunt’ bare en b-filmsstorm i et glas vand? Værterne diskuterer, og går derefter rask videre i det politisk-ladede program til en af årets helt store serier fra ingen ringere end ’The Wire’-skaberen David Simon. ’The Plot Against America’ er baseret på Philip Roths bestseller, og skildrer en alternativ amerikansk virkelighed i 1940’erne, hvor nazisympatisøren og flyhelten Charles Lindbergh vælges ti

  • Corona-gensyn med 'Contagion', 'Outbreak' og '28 Days Later'

    24/03/2020 Duração: 34min

    OBS: Vi beklager lydkvaliteten i ugens podcast, der blev optaget under ekstraordinære forhold. Efter en uges sygdomspause er filmredaktør Jacob Ludvigsen og filmskribent Lise Ulrich tilbage ved mikrofonerne for at give dig ugens streaming-anbefalinger – men selvfølgelig er intet som før. De to værter optager således med hver deres tæppe over hovedet (!) og 60 km imellem sig, når de først tager bestik af coronakrisens aktuelle påvirkning af streaming-land (hvad med 'Friends'-genforeningen?), og dernæst dykker ned en række af de virusfilm, der tidligere har tegnet vores fiktive billeder af pandemier. Særligt én ikonisk scene fra 90'er-hittet 'Outbreak' står fortsat uhyggeligt knivskarpt og relevant, men hvad med resten af filmen med Dustin Hoffman og Kevin Spacey på rollelisten? Er Steven Soderberghs absurd stjernespækkede 'Contagion' den mest spot-on »corona-film«? Eller kan vi rent faktisk tage mere med fra den dystopiske nyklassiker 'Children of Men' (for øvrigt en af Jacobs yndlingsfilm)? Få svarene i Sound

  • DR’s største true crime-serie nogensinde + ’The Outsider’-finalen

    11/03/2020 Duração: 36min

    Bliver du søsyg ved tanken om knirkende færger med klaustrofobiske kahytter og suspekte lyde i skroget? Så er DR’s nye true crime-serie ’Scandinavian Star’ muligvis dit største mareridt – men det betyder ikke, at du ikke straks skal gå i kast med dokumentaren, der er DR’s dyreste til dato. Filmredaktør Jacob Ludvigsen og filmskribent Lise Ulrich tjekker ind på turen fra Oslo til Frederikshavn, der i 1990 endte skæbnesvangert for 159 passagerer og besætningsmedlemmer. Og det er skrap kost med et par forargelige overraskelser undervejs. Men finder vi også ud af, hvem der stod bag brandulykken, og hvor stor betydning har det for den samlede serieoplevelse Værterne diskuterer – og vender derefter tilbage til HBO-hittet ’The Outsider’, der sluttede i denne uge. Stephen King-serien kom snigende uden de store fanfarer i januar, men endte takket være positiv word of mouth som en af HBO’s mest sete titler overhovedet, foran ’Watchmen’ og ’True Detective’. Jacob og Lise går full-on spoiler på finalen, så dem, der endnu

  • Netflix-fænomenet ’Love is Blind’ + 'Ex Machina'-instruktørs seriedebut

    03/03/2020 Duração: 35min

    Efter Jacob og Lises revsning af DR-serien ’Fars pige’ for et par uger tilbage skulle man umiddelbart ikke tro, at podcastværterne ville være klar på mere reality-lir på denne side af påske. Men ikke desto mindre er særligt en af de to værter usandsynligt højt oppe og ringe over Netflix’ nye monsterhit, ’Love is Blind’, der lige nu ligger på top 4 over de mest sete Netflix-titler i Danmark. Hvad er det lige, den blinde amerikanske kærlighed kan, der gør så ondt i smagsløgene at det faktisk er syndigt godt for binge-hjertet? Og siger den måske – hold nu fast – noget reelt relevant om centrale sociale problemstillinger i Guds eget land i dag...? Der er også eksistentialistiske kriser på spil for hovedpersonerne i Alex Garlands stærkt imødesete sci-fi-serie ’Devs’ på HBO Nordic – om end i noget mere dystopiske, taknemmeligvis fiktive omgivelser. Garland, som tidligere har stået bag mesterværket ’Ex Machina’ og ’Annihilation’ med Natalie Portman, folder en smægtende foruroligende og vanvittigt flot billedside ud

  • ’Enten/Eller’ er dit nye danske seriefix + ’Når støvet har lagt sig’

    25/02/2020 Duração: 29min

    Der er uofficielt dansk tema i podcasten i denne uge, hvor Soundvenues filmredaktør Jacob Ludvigsen og filmskribent Lise Ulrich dykker ned i Xee-serien ’Enten/Eller’ og DR’s igangværende søndagssatsning ’Når støvet falder’. To titler, der sjovt nok begge berører dansk politik lige nu, men som derudover placerer sig tungt i to vidt forskellige serie-lejre. I ’Enten/Eller’ forelsker socialistiske Maja (Emilie Kruse) og kapitalistiske William (Nikolaj Dencker Schmidt) sig i hinanden efter en hed nat i byen, men grøften mellem deres politiske ståsteder er svær at forcere – ikke mindst når deres komisk fløjopdelte venner også ivrigt giver deres besyv med fra sidelinjen. Så er der straks mere mørke boller på suppen i ’Når støvet har lagt sig’, der følger i ’Fred til lands’ tonalt alvorstunge fodspor med en historie om dagene op til et terrorangreb i København. Jacob Lohmann, Karen-Lise Mynster og det upcoming talent Katinka Lærke Petersen pryder den lange rolleliste, men noget ved serien skurrer i ører og øjne for

  • Kan DR3-serien ’Fars pige’ overhovedet forsvares?

    18/02/2020 Duração: 30min

    »Licens til at blive dummere«. Sådan beskrev Soundvenues podcastvært og filmskribent Lise Ulrich i sidste uge DR3-serien ’Fars pige’, hvis portræt af rigmandsdatteren Alva og hendes curling-far på Østerbro skaber vild debat på de sociale medier og forargede overskrifter i dagspressen. Men kan vi ikke også lære noget væsentligt fra serien, der vel sådan set forsøger at påpege det skadelige i at overforkæle privilegerede unge? Det spørger Soundvenue Streamers anden halvdel og filmredaktør Jacob Ludvigsen om, når han leger djævlens advokat overfor Lises skrappe DR-dom. Inden boksehandskerne flyver af, skal det imidlertid handle om noget helt andet: Ført ser værterne nærmere på den spritnye teaser for ’Stranger Things’ sæson 4 – der indeholder en signifikant spoiler for alle dem, der måtte have siddet på kanten af stolesædet under sæson 3’s finale! – og derefter går turen til Italien, Mexico og USA i ’ZeroZeroZero’ på HBO Nordic. En narkoserie, der har ligget højt på Jacobs liste over 2020’s mest ventede titler.

  • Obamas første Netflix-dokumentar er komisk Oscar-guld

    11/02/2020 Duração: 36min

    Ugen er badet i Oscar-uddelingens gyldne afterglow, og i den anledning dykker Soundvenues streaming-podcast ned i to Oscar-aktuelle dokumentarfilm fra Netflix. Absurde, Obama-producerede ’American Factory’ løb med prisen for Bedste dokumentarfilm, mens frustrerende faretruende ’The Edge of Democracy’ måtte ’nøjes’ med æren ved at være blandt de fem nominerede. Men hvad er det for to – meget forskellige – film? Filmredaktør Jacob Ludvigsen og filmskribent Lise Ulrich vender først op- og nedture ved selve Oscar-showet (det tæller også som streaming!), Lise får mulighed for at nævne den newzealandske instruktør Taika Waititi for 117 gang i podcastens levetid (stadig semi-streaming-relateret!), hvorefter spotlyset rettes mod dokumentarfeltet, der sjældent har stået stærkere end i år. Hvad sker der, når et kinesisk firma forsøger at indføre snorlige kinesiske tilstande på en ærkeamerikansk fabrik i Ohio? Og hvorfor giver skildringen af brasiliansk politik begge podcastværter gåsehud? Få svarene i Soundvenue Stream

  • Special guest Claes Bang taler Dracula, Bond-rygter og sms’er fra Mick Jagger

    04/02/2020 Duração: 01h04min

    Han blev håndplukket til at spille ikoniske Dracula af serieskaberne bag ’Sherlock’. Han tog Cannes med storm i Ruben Östlunds geniale Guldpalme-vinder ’The Square’. Han er på rekordtid blevet en af Danmarks mest ombejlede verdensfilmstjerner. Og nu er Claes Bang så her, i studiet hos SOUNDVENUE STREAMER, hvor han veloplagt og hudløst ærligt løfter sløret for oplevelserne med ’Dracula’– fra Netflix-succes til nøgenscener i minusgrader, og stuntet, hvor kom til at overskride sine egne grænser. Sammen med Soundvenues filmredaktør Jacob Ludvigsen og filmskribent Lise Ulrich vender Bang også de verserende James Bond-rygter (will he/won’t he?) og fortæller om sit kommende projekt med ’The Lighthouse’-instruktøren Robert Eggers og Nicole Kidman. Hvilke serier streamer Claes Bang? Hvem hepper han på til Oscar-uddelingen? Hvorfor får han sms’er fra Mick Jagger? Og får vi ham snart at se i en dansk film? Alt dette og meget mere får du svar på, når skuespilleren åbner op for posen i denne særudgave af SOUNDVENUE STREAM

  • Utøya-serien ’22. juli’ + Adam Sandler i ’Uncut Gems’

    29/01/2020 Duração: 34min

    Efter to spillefilm og en dokumentar om tragedien på Utøya kunne man fristes til at stille spørgsmålstegn ved, om vi nu også har behov for at se begivenhederne udfoldet i en seks timer lang dramaserie. Så kan NRK’s ’22. juli’ overbevise vores to podcastværter om sin relevans? Filmredaktør Jacob Ludvigsen og filmskribent Lise Ulrich diskuterer serien, der har været over otte år undervejs og krævet enorm research – og som har et ganske andet fokus end filminstruktørerne Erik Poppes ’Utøya: 22. juli’ og Paul Greengrass ’22. juli’. Inden podcasten vender blikket mod vor nabo mod nord, skal det imidlertid handle om noget helt andet i Safdie-brødrenes (’Good Time’) længe ventede ’Uncut Gems’ med Adam Sandler. Komikeren har her en af sine seriøse roller som speed-snakkende juveler i New Yorks diamantdistrikt, og fortællingen ræser afsted i et så hektisk tempo, at The Guardians filmanmelder i spøg har anbefalet at udstyre filmen med en helbredsadvarsel. Men hvad mener Jacob og Lise om Safdie/Sandler-ægteskabet på Net

  • HBO-gys i ’The Outsider’ og ’Veep’-skaberens nye komedieserie

    21/01/2020 Duração: 28min

    Endnu et serieår, endnu en Stephen King-seriefilmatisering. Men har vi ikke snart fået nok gys fra horror-mesteren fra Maine? Aldrig i livet, mener især den ene halvdel af SOUNDVENUE STREAMER’s værtsduo, der i sin gyserbesættelse er gået så langt som til at tigge HBO Nordic for flere episoder af ’The Outsider’ asap (!). Den nye serie, der har Jason Bateman og Ben Mendelsohn i hovedrollerne, spiller ud som et kuriøst mashup af ’True Detective’ og ’It’ med adskillige twists i ærmet og en uhygge-faktor, der får det til at løbe koldt ned ad ryggen. Men kan 'The Outsider' også holde dampen oppe på den lange bane uden at fortabe sig i »klassisk Stephen King-mumbojumbo«? Jacob og Lise diskuterer pros and cons, inden snakken bevæger sig over i mere letbenet territorium i komedieserien ’Avenue 5’ fra selveste ’Veep’-skaberen Armando Iannucci. Her spiller Hugh Laurie kaptajn på et luksuriøst cruise-rumskib, der pludselig kommer i store problemer, men der er ikke helt enighed i podcaststudiet om, hvorvidt seriens gakked

Página 7 de 10