Radio Information

Coronabaroner, regeringens forestående klimaeksamen og ny serie om mordet på Kim Wall

Informações:

Sinopse

I denne uges Radio Information skal vi endelig tale om Amazon-stifteren Jeff Bezos, og her må jeg nok hellere komme med det, der i moderne termer hedder en disclaimer: Jeg bliver sært opstemt af at tale om Jeff Bezos. For i en kompliceret verden, hvor de stenrige er buddhister, kurerer sygdomme og uddeler solceller i indiske landsbyer, er han stadig en god, gammel, gedigen gnier. Han er den moderne pendant til ’kapitalisten’, der var på de plakater, som hang i mit barndomskollektiv: En opsvulmet pengepuger med høj sort hat båret frem af forarmede arbejdere, der skaber hans formue i deres ansigts sved. Og nu ses Bezos også som den øverste coronabaron. Amazons ejers formue er nemlig eksploderet under coronakrisen, mens millioner er blevet arbejdsløse. Det er kun fair at lade dem, der har lukreret ekstremt på krisen, finansiere kriseindsatserne via en skat på merindtægten, skriver klummeskribent Pelle Dragsted i et debatindlæg. Jeg ringer til ham og får ham til at uddybe. Og så skal vi tale om et af de område