Radio Information

Irans unge kvinder, Kinas stærke mand og psykiatrien i valgkampen

Informações:

Sinopse

’Kvinde, liv, frihed’. Det protestråb har nu på tredje uge runget i gaderne i de iranske byer efter drabet på den unge kvinde Mahsa Amini den 16. september, efter alt at dømme begået af det såkaldte moralpoliti. Protesterne har bredt sig og er den største udfordring for præstestyret i mange år. Det er om noget en optur værdig. Men, advarer chefredaktør Rune Lykkeberg, vi har ikke set det sidste til styrets brutalitet, og vi har til gengæld gennem årene set en række oprør blusse op for at blive slået ned igen. Bliver det anderledes denne gang? På søndag skyder Kinas Kommunistiske Parti den 20. partikongres i gang og hovedpersonen er den mest magtfulde mand siden Mao: Xi Jinping. Han har i sine ti år som generalsekretær effektivt udmanøvreret sine rivaler og banet vejen for at gøre sig selv til Kinas øverste leder på livstid. I en ny serie har Information løftet låget ind til kommunistpartiets maskinrum og gjort status. Ikke mindst på Kinas syn på sin plads i verden, under Xi Jinping. En ny æra, kalder han det