Radio Information

Den tyske regerings nødforordning for vinteren trådte i kraft den 1. september. Den indebærer blandt andet, at temperaturen sænkes til 19 grader i offentlige bygninger, og at butikker og lysreklamer skal slukkes fra kl. 22 til kl. 16. Men det er overvejende symbolske tiltag, som kun forventes at sænke gasforbruget med få procent – altså langt fra de cirka 20 procent, som egentlig er nødvendige for, at Tyskland kommer igennem den forestående vinter. Mathias Irminger Sonne har allerede fundet sweateren frem i Berlin og fortæller om den tyske energikrise og de politiske implikationer. Den primære årsag til krisen er sanktionerne mod Rusland, og nok mærker den almindelige russer også inflationen og effekten af de stigende energipriser, men generelt er livet relativt uændret i Rusland her seks måneder inde i krigen. Og det er støtten til krigshandlingerne i Ukraine også. Johanne Breum Jacobsen har set på tallene og spurgt et par meget forskellige russere. Rune Lykkeberg har en optur over, at Christianias fremtid s

I takt med den høje inflation og de stadigt stigende energipriser spirer et oprør mod sanktionspolitikken mod Rusland. Europas politikere skal derfor ruste sig til en vinter, hvor det bliver et stort arbejde at sælge den fortsatte solidaritet med Ukraine: Europæerne skal lære at lide som russerne. Vores mand i Frankrig, Tore Keller, fortæller. Rune Lykkeberg er også på besøg til en optur over, at den franske præsident Emmanuel Macron, trods denne udfordring, er ærlig omkring, at overflodens tid er forbi og at vi ikke kan fortsætte som før – chefredaktøren har så også lige et bette bittert svirp til den danske regering i den sammenhæng. Og så skal vi tale om psykiatrien. Fagpersoner, patienter og politikere har længe råbt op om de kritisable forhold i psykiatrien og kritiseret regeringen for ikke at handle. Onsdag begyndte forhandlingerne om en tiårsplan endelig. Louise Drivsholm har fulgt sagen.

Danmarksdemokraterne vil ifølge meningsmålinger storme ind i Folketinget – ifølge nogle meningsmålinger med op mod 11 %. Så måske bliver det Inger Støjbergs nystiftede parti, der bliver afgørende for et borgerligt flertal. Men det kommer sandsynligvis til at afhænge af, om partiet kan vinde vælgere tilbage til blå blok fra Socialdemokratiet. Og så er det jo heldigt, at det, Danmarksdemokraterne skriver på deres hjemmeside, ligger meget tæt op ad de paroler, som vi er blevet så vant til at høre fra Socialdemokratiet. Laura Fris Wang har sammenlignet teksterne. Og så i en glidende bevægelse videre til et ideologisk opbrud, der længe har simret hos de britiske konservative. For partiet havde ellers med stor succes udstukket en ny retning efter Brexit, som Boris Johnson evnede at sælge til helt nye vælgere: Lidt til venstre på økonomi, lidt til højre i værdipolitikken. Resultatet var en knusende valgsejr. Men med de nye kandidater til formandsposten ligner det, at partiet er på vej tilbage til frimarkedsliberalis

Mellem 21,7 procent og 24,2 procent af stemmerne. Hvis de to seneste store meningsmålinger bare tilnærmelsesvis afspejler resultatet ved det kommende folketingsvalg vil det blive den ringeste opbakning til Socialdemokratiet i mere end 100 år - ja, faktisk siden folketingsvalget i 1903. »Magtbalancen er ved at tippe,« skriver Lars Trier Mogensen. »Socialdemokratiets største håb er, at det blå regeringsalternativ fremstår så samspilsramt og kaotisk, at vælgerne alligevel ender med at foretrække status quo.« Han kommer i studiet og forsøger at få lidt orden i det rod, som dansk politik er lige nu.  Og så skal vi tale om den danske plejesektor. Det plejer vi journalister jo kun at gøre, hvis vi har en hård afsløring af, at det hele går ad helvedes til. Men ikke denne gang. Journalist Louise Drivsholm og fotograf Sigrid Nygaard har gennem tre måneder fulgt livet på plejecentret Solgården, der ligger i den lille by Virum nord for København. Det er blevet til serien ’Det sidste hjem’, som man har kunne følge i avise

Det lød som meget store ord og meget lidt bevægelse i verden, da EU-Kommissionen for nogle år siden annoncerede, at EU skulle være en såkaldt »geopolitisk aktør«. EU var indtil da en slags apolitisk stormagt, som ikke havde stærke alliancer, men bedrev samhandel med alle. Men efter først pandemien og nu krigen i Ukraine er EU begyndt at træde i karakter som en global aktør, der har alliancer og fjender. EU har sendt våben til Ukraines kamp mod Rusland – det har unionen aldrig gjort før. Og EU bruger mange flere penge på forsvar. Det er også nyt. For at forstå EU som stormagt og som aktør i en verden, hvor samhandel er blevet handelskrige, og magtforholdet mellem Vesten og resten af verden er dramatisk forandret, har jeg inviteret vores absolutte yndlingseuropaanalytiker Ditte Maria Brasso Sørensen i studiet til at sætte det store billede sammen for os: »Der var ingen, som i deres vildeste fantasi havde forestillet sig, hvor geopolitisk en institution EU ville blive«, fortæller Brasso. Men man skal ikke tage f

Goddag kære lytter & læser Det skal ikke være nogen hemmelighed, at den danske avis, jeg, ud over vores egen, læser hver eneste dag og lærer mest af, er Dagbladet Børsen. Det gør jeg, fordi Børsen kombinerer erhvervsstof og økonomisk politik på en måde, som gør mig klogere på noget, som jeg altid tror, jeg har forstået, indtil jeg sætter mig ind i det og bliver konfronteret med min egen uvidenhed: verdensøkonomien. Og efter nogle voldsomme måneder med stigende inflation, politisk afmagt, stigende energipriser, brudte forsyningskæder og nye alliancer var det oplagt, at vi skulle tale med Børsens chefredaktør, Bjarne Corydon, om, hvad der sker med verdensøkonomien. Og spørge, om han også ser krigen i Ukraine som en begivenhed, der gør nogle meget store forskydninger tydelige, som længe har været undervejs: »I forhold til det, vi har kendt som en slags normal, og det, der har præget dine og mine analyser og vores voksne liv, er det et stort skifte, vi oplever«, svarer Corydon: »Det er et skifte væk fra en tr

Hvert år får vi på vores lille scene på folkemødet besøg af Margrethe Vestager, ledende næstformand i EU-Kommissionen, som svarer på vores spørgsmål om, hvordan det egentlig går i Europa. Det store spørgsmål i år er naturligvis, hvilken selverkendelse det har ført til, at Europa så længe har lavet en handel med Rusland: Vi råbte op om vores moralske modstand mod hans regime, men samtidig gjorde vi os mere og mere afhængige af russisk gas og olie. Vi har alle sammen taget en sikkerhedsrisiko, forklarer Vestager. Vi har bare været så optaget af at få billig energi, at vi ignorerede den. Det kan man også sige på en anden måde, og det gør hun: Vores velstand og velfærd er bygget på grådighed. Nu bliver vi konfronteret med konsekvenserne af vores grådighed, og Europa må spørge sig selv, om vi vil bære omkostningerne for det, vi siger, vi tror på: »Der er en pris at betale for de ting, vi siger i vores festtaler. Spørgsmålet er nu, om vi er villige til at betale den pris?«, spørger hun. Jeg spørger så også, om den

Kære lytter Det er blevet en tradition for Radio Information, at når Anna von Sperling tager på ferie, opsøger jeg min gamle chef og ven Bo Lidegaard og beder ham udlægge hele verdenssituationen. Jeg stiller Bo alle de store spørgsmål om Ruslands invasion af Ukraine, den globale fødevarekrise, den politiske krise i USA, Kinas problemer med corona og handel og selvfølgelig det helt overordnede anliggende: klimaet.  Bo forklarer i denne samtale, hvorfor de vestlige sanktioner kommer til at ramme os meget hårdere, end de rammer den russiske krigsmaskine. Og hvorfor han tror, at Europa ikke vil kunne opretholde vores embargo mod Rusland: »Putin holder Europa i et hårdt energipolitisk greb – og det bliver kun værre,« som han siger. Han fortæller også, hvad det betyder, at alle verdens stormagter på den eller den anden måde befinder sig i en form for krise. Alle dem, der plejer at være de stærke, er hver især svækkede. Endelig taler vi om, hvor svært det er for Vesten at være med til at forme en ny verdensorden, so

I denne sommerudgave af Radio Information giver kulturredaktionen ferietips, vi skal tale om uddøde dyr, og så har chefredaktøren en optur over de grønne danske fremskridt.

Minkkommissionens beretning er et historisk chok for toppen i centraladministrationen og en falliterklæring for Mette Frederiksens (S) regeringsideologi. Så hvis Mette Frederiksen vil fortsætte som statsminister, skal hun finde en ny måde at regere på, skriver indlandsredaktør Anton Geist i en leder. Rasmus Bo Sørensen fanger ham på telefon efter statsministerens pressemøde til en snak om perspektiverne efter minkkommissionens beretning. I denne uge mødtes NATO’s stats- og regeringschefer i Madrid for at vedtage alliancens strategiske hovedmål for det næste årti. Det blev et møde, der markerede det endelige opgør med det sikkerhedspolitiske paradigme i Europa som vi har kendt det siden den kolde krigs ophør. Tore Keller fortæller fra den spanske hovedstad, hvor han blandt andet fik anledningen til at tale med statsminister Mette Frederiksen om situationen i Ukraine. Og så kommer Rune Lykkeberg kommer fobi med en optur over, at det med afhøringen af Cassidy Hutchinson i denne uge lykkedes at finde et vidne, de

»Et dramatisk lavpunkt i Amerikas politiske historie, en plet på dets selvbillede som velkonsolideret demokratisk foregangsnation.« Sådan skriver journalist Niels Ivar Larsen og du har nok gættet, at vi skal tilbage til den vilde dag 6. januar 2021, hvor Trump-tilhængere trængte ind i den amerikanske kongres og afbrød den folkevalgte forsamlings igangværende endelige godkendelse af præsidentvalgsresultatet. En række undersøgelseshøringer igangsat på initiativ af Repræsentanternes Hus, er lige nu i gang. Niels Ivar Larsen har set med og svarer blandt andet på det store spørgsmål: Nytter det noget som helst? Derudover skal vi tale om demokratiske virksomheder. For selv om Danmark er verdenskendt for sin andelsbevægelse, og hver tyvende på det danske arbejdsmarked faktisk arbejder i en demokratisk virksomhed, så kommer der stort set ikke nye til. Sebastian Gjerding fortæller om, hvordan Danmark sakker bagud, i en tid hvor selskabsmodeller med kunde- eller medarbejdereje stormer frem i udlandet, og forklarer, hva

Efter tre lange års forhandlinger lykkedes det endelig tirsdag for regeringen og støttepartierne at lande en aftale om et nyt kontanthjælpssystem. Og det er en anden slags aftale end dem, som vi er blevet alt for vant til på området. For mens tidligere reformer af beskæftigelsesområdet har haft det hovedformål at få flere i arbejde, har denne aftale handlet om noget andet. Nemlig at bekæmpe børnefattigdom skabt af de lave ydelser, som er politisk vedtaget over de senere år. Men. Et endeligt opgør med børnefattigdomme er der dog næppe tale om, mener iagttagere. Laura Friis Wang fortæller. Rune Lykkeberg kigger også forbi til en optur over, at det britiske fly, som tirsdag skulle til Rwanda med asylansøgere, slet ikke lettede. Flyet skulle efter planen være fløjet afsted med 37 asylansøgere til Rwanda, hvor de skulle asylbehandles. Men juridiske indsigelser, bl.a. fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, forhindrede det og nu vakler Boris Johnson plan om at outsource flygtningeproblemet. Vi får også besøg

»Grandonkel Usko er afgået ved døden sammen med årtiers globale sikkerhedsorden.« Sådan skrev jorunalist Mikkel Vuorela i en feature i Moderne Tider i sidste uge. Han besøgte sit andet hjemland for at deltage i bisættelsen af sin farmors lillebror og tog i den forbindelse på jagt efter svar på, hvad landets beslutning om at søge om medlemskab ind i den mægtige militæralliance NATO betyder for finnernes syn på sig selv og på forholdet til den store nabo Rusland.  Vores tv-anmelder Lone Nikolajsen er også på besøg til en snak om den nye danske Netflix-serie Skruk, som hun kalder »den bedste danske komedieserie i årevis«. Den handler om den 37-årige fertilitetslæge Nana, der kommer til at insiminere sig selv med sin ekskærestets sæd stjålet fra en sædbank i en syvhestes brandert. Det kan jo ske for selv den bedste. »Persongalleriet stråler, og mange scener er så herlige, at man får lyst til at spole tilbage og se dem igen,« skriver Lone Nikolajsen. Og så er Rune Lykkeberg her naturligvis. Til en optur over, at d

Denne uges Radio Information handler naturligvis en hel del om ugens EU-afstemning. Anna von Sperling spørger Lars Trier Mogensen om, hvor valgkampen og afstemningsresultatet efterlader den danske venstrefløj. Hvorfor førte Enhedslisten en så tam valgkamp, og hvilke veje kan partiet nu gå i forhold til Europa og sikkerhedspolitikken? Og så har chefredaktør Rune Lykkeberg en optur over det dundrende nederlag til den nationalistiske højrefløj – fordi vi alt for længe har ladet de rødgrønne visioner for et mere solidarisk Europa drukne i angst for det gule Danmark. Der bliver også plads til en snak med Lone Nikolajsen om den nye TV 2-serie Dag og nat, instrueret af Lone Scherfig og med Sofie Gråbøl i hovedrollen. Den foregår på en underprioriteret fødegang og er en sympatisk kommentar til en af velfærdsstarens helt store udfordringer. Lone skriver: »Fordi Dag & nat foregår på en – mod alle odds – velfungerende fødeafdeling, kan serien belyse det paradoks, at det er svært at overbevise budgetlæggerne og de po

Aftalen om fordelingen af gymnasieelever ser ud til at blive et stort tema ved næste valgkamp. For det er ikke hvilken som helst aftale, men et af regeringens prestigeprojekter. Den handler nemlig om at mindske uligheden, både mellem indkomstgrupper og mellem land og by. Men det er vores alle sammens øjestene, der skal betale, og det er den skønne formative gymnasieungdom, der er på spil. Følelserne er i kog. Laura Friis Wang er i studiet og holder hovedet koldt. Der er også store følelser på spil hos filmredaktøren. Han er nemlig i Cannes, og han elsker det. Christian Monggaard er i radioen og giver et par anbefalinger til alle de gode film, der snart kommer i vores biografer. Rune Lykkeberg er her også. Til en optur over onsdagens afstemning om forsvarsforbeholdet. Og så spørger jeg ham, hvorfor han egentlig valgte at deltage i statsministerens omdiskuterede podcast.

For en kort stund virkede Esbjerg Havn i onsdags til at være EU’s euforiske navle, da en håndfuld europæiske ledere skrev under på Esbjerg-erklæringen om at øge Vesterhavets vindkraftkapacitet til enorme 150 gigawatt. Vores europakorrespondent Mathias Sonne var der og fortæller om det vilde kvantespring i den europæiske energipolitik. Indlandsredaktør Anton Geist er også gæst, for ingen kan bedre give os baggrunden for al den ballade om ophævelse af tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksens immunitet, der torsdag endte med et flertal for at opretholde den. Anton Geist var nemlig sammen med en gruppe gode kolleger med til at afsløre samarbejdet mellem det danske og det amerikanske efterretningsvæsen tilbage i 2014 – den sag, som Claus Hjort Frederiksen angiveligt kom til at bekræfte i medierne, og som han i dag er sigtet for. Lyt med sidst i programmet. Og lyt også til chefredaktør Rune Lykkebergs begejstring over vores kollega Jørgen Steen Nielsens nye bog ’Vejen hjem til Jorden’, der udkommer på In

I denne uges Radio Information har vi fokus på de enorme pengetanke, som vores pensionskasser investerer – blandt andet i fossile brændstoffer og a-våben. Lige nu har de danske pensionsselskaber investeret 2,2 milliarder i aktier i virksomheder, der bidrager med materiel til fremstillingen af atomvåben. Det kan man læse i en ny serie, hvor Information i samarbejde med Danwatch undersøger de 17 største danske pensionsselskabers aktieinvesteringer. Journalist Sebastian Gjerding er i studiet. Og så skal vi tale om litteraturkritik. Og køn. En ny undersøgelse fra Aarhus Universitet viser nemlig, at mænd får mere spalteplads og bliver mere positivt anmeldt end kvinder. De har undersøgt 24.000 anmeldelser, og trenden er klar: Danske aviser anmelder flere bøger, som er skrevet af mandlige forfattere, end de anmelder bøger skrevet af kvinder, der er et overtal af mænd, der bedriver litteraturkritik i aviserne, og mænd anmelder generelt mænd mere positivt, end de anmelder kvinder. Journalist Rebekka Bundgaard er dykke

»Vesten er igen engageret i en krig, som vi ikke er forberedt på, og som vi ingen strategi har for at afslutte. Det minder om den måde, vi de seneste 20 år er gået fra nederlag til nederlag på.« Sådan skrev Rune Lykkeberg i en leder i ugen, hvori han opfordrede til at tage en timeout og reflektere over læren af vores fiaskoer, og hvorfor vi på trods af militær og moralsk overlegenhed endte med at tabe i Afghanistan, Irak og Libyen. For krigen i Ukraine minder mere om dem end om Anden Verdenskrig. Han trækker en nedtur over den blindgyde, Vesten er på vej ind i. Ugens store historie i det danske var den regeringsnedsatte pensionskommission, der onsdag fremlagde sine anbefalinger, herunder en opfordring til, at pensionsalderen stiger i et mere moderat tempo, end hidtil. Og med den diskussion er vi lige midt i kampen mellem finansministeriets logikker og befolkningens forestillinger om det gode liv, skriver Sebastian Gerding og Martin Bahn. For: »Man kan sige, at pensionsalderen måske er det emne, hvor der er st

Hvis du ikke har set The Wire, så gør det. Har du dog tygget dig igennem de 342 episoder af Baltimore-krimi/dramaet, så kan du heldigvis kaste dig over serieskaberen David Simons nye miniserie We Own this City, der lige nu kan ses på HBO. For den er fremragende, siger Lone Nikolajsen. Som i The Wire foregår den i Baltimores politi, men denne gang har David Simon et dokumentarisk forlæg. We own this city handler om en virkelig korruptionsskandale i byens politikorps, som endte med, at samtlige ni medlemmer af den civilklædte eliteenhed Gun Trace Task Force i 2017 blev dømt. Lone Nikolajsen anmelder. Og vi skal naturligvis også tale om den seneste uges optrapning af konflikten mellem Vesten og Rusland. For mens NATO-lande sætter turbo på våbenhjælpen til Ukraine, er Rusland i stigende grad begyndt at tale om en regulær stedfortræderkrig og truer med/advarer mod, at det kan ende i en atomar konfrontation. Mathias Irminger Sonne er igennem fra Berlin. Og så får jeg besøg af chefredaktøren, der faktisk har en opt

På søndag er der valg i Frankrig, og det er et valg mellem to meget forskellige visioner for landets forhold til Europa og den internationale orden: Marine Le Pen tror på en multipolær verdensorden og et farvel til de internationale regler. Macron ønsker at opretholde og styrke de multilaterale institutioner. »For Europa vil valget altså have vidtrækkende konsekvenser. Le Pen vil have, at national lovgivning skal stå over internationale traktater og EU’s fælles direktiver og forordninger. Le Pen vil være en tæt allieret af Ungarns Viktor Orbán og således en indre sabotør ved EU-topmøderne i Bruxelles. Marine Le Pen siger, belært af skade, at hun ikke vil trække Frankrig ud af EU, men i stedet omforme samarbejdet radikalt indefra,« skriver Tore Keller. Han er igennem fra Paris. Men alt tyder på en sejr til den siddende præsident Macron. Ham var chefredaktør Rune Lykkeberg vældig begejstret for, da han i 2016 meldte sig som kandidat. Deeet har ændret sig lidt i mellemtiden. Hør, hvad chefredaktøren i dag mener