Radio Information

  • Autor: Vários
  • Narrador: Vários
  • Editora: Podcast
  • Duração: 224:43:41
  • Mais informações

Informações:

Sinopse

Information Podcast. Den mindst ringe i dine ører. Ugemagasinet Radio Information giver dig det bedste og vigtigste fra ugen.

Episódios

  • Konsekvenserne af nedlukningen, ny sæson af ’Borgen’ og nye våben mod Polen og Ungarn

    18/02/2022 Duração: 43min

    I ugens Radio Information har vores videnskabsjournalist Louise Drivsholm sat sig for at svare på spørgmålet: Blev kuren mod corona værre end sygdommen?Det mener flere eksperter og organisationer nemlig. For coronanedlukningerne har været et forstørrelsesglas på problemerne i vores sundhedsvæsen: Uligheden i sundhed er stigende, og børn og unges mistrivsel er forværret. Vi har også hul igennem til Tore Keller i Paris. Onsdag afgjorde EU-Domstolen, at EU kan sætte hårdt mod hårdt over for Polens og Ungarns overtrædelser af de såkaldte retsstatsprincipper, ved at fratage dem tilskud for milliarder. Det er dog ikke uden risici – blandt andet kan et angreb på Ungarn give Viktor Orbán gode kort på hånden kort før det ungarske valg – så spørgsmålet er nu, hvor hurtigt EU-Kommissionen vil samle bolden op, og hvor hårdt, de tør kyle den videre. Og så skal vi selvfølgelig tale om den nye sæson af tv-serien Borgen.Anita Brask Rasmussen er glad. For med temaet Grønland, Danmark og naturressourcerne er der smidt i gr

  • Europa og Putin, ’Du som er i himlen’ og optur over, at Danmark er cool igen

    11/02/2022 Duração: 36min

    Et meget langt bord med en fjollet lille blomsteropsats er blevet billedet på et skifte i Europas attitude overfor Rusland. Det blev nemlig ugen, hvor de store magter i Europa, Tyskland og Frankrig, med hvert sit temperament, meldte sig aktivt ind i kampen for at nedtrappe konflikten med Rusland. Mathias Irminger Sonne er igennem fra Berlin. Og gør sig også et par tanker om, hvordan man dækker en konflikt der til dels også er et politisk bluff-spil.  Lone Nikolajsen har været i biffen og set den nye danske film ’Du som er i himlen’ og hun er begejstret. Tea Lindeburg debuterer som spillefilmsinstruktør med ’Du som er i himlen’, som er en gennemført filmatisering af romanen ’En dødsnat’ fra 1912. Ikke mindst er 16-årige Flora Ofelia Hofmann Lindahl fremragende i hovedrollen som gårdmandsdatteren, hvis mors niende fødsel viser sig at være livsfarlig.  Begejstret er Rune Lykkeberg også. Denne gang over, at Danmarks omdømme i verden igen er af den frække frihedssøgende slags efter at regringen ophævede coronare

  • Hvorfor har klimaet ikke et 9/11?

    04/02/2022 Duração: 50min

    Filosof og idéhistoriker Hans-Jørgen Schanz døde fredag den 28. Januar. Han var »den klogste mand i Århus«, dengang Rune Lykkeberg voksede op i samme by, og blev senere helt definerede for den måde, chefredaktøren tænker om moderniteten. Rune kommer i studiet og har en optur over, at vi har delt tid med Hans-Jørgen Schanz. Læs også Mikkel Thorups fremragende nekrolog her.  De fleste kan huske, hvor de var, da World Trade Center blev angrebet, eller da Berlinmuren faldt. Men hvem kan huske, dengang iskappen Larsen B knækkede, eller da koncentrationen af CO2 oversteg 400 andele per million? Vi mangler en fælles erindring om de store begivenheder i klimaforandringernes historie – og det har gjort det svært at handle i fællesskab, siger forskere. I denne uge er det 20 år siden, at Larsen B kollapsede. Otto Lerche kommer i studiet og fortæller.  Lone Nikolajsen har set Spencer – den nye film af instruktør Pablo Larraín om prinsesse Diana og tre juledage fra helvede i 1991. Og nu må du ikke affeje den på grund

  • DF’s generationsopgør, pandemiens ophør og The Lost Leonardo

    28/01/2022 Duração: 49min

    Skønt 41-årige Morten Messerschmidt kun er 293 dage yngre end den slagne hovedkonkurrent Martin Henriksen – og selv om Messerschmidt fik fuldtonet støtte fra partiets grand old woman, 74-årige Pia Kjærsgaard – havde han stort set samtlige af de yngste partisoldater bag sig, da han med lidt over 60 % af de delegeredes stemmer vandt formandsposten i Herning i søndags. Og det var svært at finde en under 50, der ikke havde stemt på ham. For der er et genertionsopgør i gang i DF, faktisk partiets første. Lars Trier Mogensen er i studiet. Christian Monggaard er også i studiet og har et bud på, hvad vi skal gå i biografen og se – lige om lidt helt uden bind og pas – nemlig The Lost Leonardo: En forrygende dokumentarfilm, der fortæller om, hvordan verdens dyreste maleri Salvator Mundi blev verdens dyreste maleri. Og om en kunstverden, der er drevet af alt muligt andet end kærlighed til kunsten. Og mens vi sidder der i mørket, omgivet af fremmede mennesker, kan vi glædes over, at det var os selv, der bestemte, at nu

  • Alt for mange hybridbiler, russisk optrapning og Bidens første år

    21/01/2022 Duração: 37min

    Før du eventuelt bliver vred: Det kan godt være, at du har en hybridbil, som kun kører på el, kildevand og kærlighed. Og det er jo skønt. Det er bare desværre ikke sådan, de fleste gør, og derfor har EU valgt, at bilerne ikke skal karakteriseres som ”grønne” efter 2026. Alligevel giver Danmark stadig store skatterabatter på køb af pluginhybrider, og det betyder, at der ved årsskiftet var indregistreret knap 80.000 - flere end partierne bag aftalen havde som målsætning for 2030. Derfor skal ordningen laves om, skrev Information i en leder i denne uge. Det taler vi med vores klimamedarbejder Martin Bahn om. Og så er det i denne uge et år siden, at Joe Biden blev indsat som præsident. Hvad er hans sejre, hvor store er hans nederlag, og er det faktisk USA, der er i stykker og ikke Biden, der har fejlet? Rune Lykkeberg gør status. Det blev også en intens forhandlingsuge for alle parterne i og omkring konflikten ved Ukraines grænser. Samtidig rykkede russiske styrker også ind i Belarus. Hvad skal vi lægge i det?

  • Det racistiske Udkantsfrankrig, vores fælles coronafremtid og prins Andrews mislykkede forsøg på at sno sig udenom sexanklager

    14/01/2022 Duração: 49min

    Édouard Louis kæmper indædt mod den racisme, han i Frankrig opfatter som institutionel, han taler dunder mod politikere, der fra elfenbenstårne forringer vilkårene for arbejderklassen, og han støtter bevægelsen De Gule Veste. Han taler med ømhed og omsorg om den klasse, der var ved at tage livet af ham selv. Bodil Skovgåed Nielsen har mødt den unge franske forfatter i Paris i anledning af at hans nyeste roman er udkommet på dansk med titlen ’en kvindes forvandling’. Efter at have skrevet om sin barndom, sin voldtægt og sin far, er turen nu kommet til Louis’ mor.  Bodil Skovgåed Nielsen introducerer hans forfatterskab.  Kristian Villesen er også et smut forbi for at tale om, hvordan forskerne spår, at cononavirus vil udvikle sig post-omikron. Det kan gå meget forkellige veje. Tror du mon på den historiebaserede, den evolutionære eller den, der mener at vi med de sidste to års amokmutationer i baghovedet, skal forberede os på hvad som helst?  Rune Lykkeberg er igennem på Skype til en optur over, at det ikke

  • Nyliberalismen er død! – og denne gang er det rigtigt

    07/01/2022 Duração: 50min

    I Danmark kan vi være tæt på tæt på flokimmunitet. Og i det lys virker det paradoksalt, at vi herhjemme tester som aldrig før. Vores videnskabsredaktør, Louise Drivsholm, kommer i studiet og fortæller.   Og så skal vi tale om nyliberalismen. Kan I huske den? For vi har sagt det før, men vi gør det igen: NU er nyliberalismen stendød. Ingen vinder længere valg på at tale om de åbne markeder, ingen påstår længere, at ulighed er prisen for vækst, eller at skattelettelser til de rigeste med tiden vil trille nedad. Men hvad kommer i stedet for? Det ser Information på i en ny serie. Udlandsredaktionens Mathias Sindberg kommer i studiet med en lille nekrolog. Lone Nikolajsen er her også. Hun har set den hypede dommedagskomedie Don’t Look Up, som hun synes er en svag samtidssatire baseret på en dårlig analyse. Lyt med – og så kan du jo bagefter beslutte, om vi bare skal sige, at Lone har set den for os. Til gengæld lyder det, som om man skal læse Michel Houellebecqs nye roman, Anéantir, der udkommer på dansk til ef

  • ’Langsomme samtaler’ flytter kanal

    06/01/2022 Duração: 01min

    Rune Lykkeberg har en servicemeddelelse til dig: Som faste lyttere nok vil vide, så interviewer Rune Lykkeberg hver onsdag nogle af samtidens største tænkere og intellektuelle superstjerner i podcasten ’Langsomme samtaler, der sætter verden sammen’. Hidtil har man kunnet lytte til podcasten i Radio Informations feed. Men fra og med denne uge vil podcasten udelukkende være at finde i sin egen podcastkanal.  Hvis du vil være sikker på at få næste afsnit, kan abonnere på ’Langsomme samtaler, der sætter verden sammen’ i Apple Podcasts, Android, Spotify eller hvor du nu ellers lytter til dine podcast.  Du kan bare klikke her.

  • Nytårsspecial: Vi ser tilbage på 2021 – et vildt år i verden

    30/12/2021 Duração: 01h03min

    Tror vi stadig på den grønne omstilling globalt? Er Donald Trump ved årets afslutning hovedpersonen i amerikansk politik? Og hvordan skal man se den nye tyske regering som en ny begyndelse for Europa? Bo Lidegaard og Rune Lykkeberg gør status over 2021 og minder hinanden om fejlslagne forudsigelser.

  • Julespecial: Vi kårer årets bedste film og serier og ser frem mod 2022

    23/12/2021 Duração: 43min

    Det er den tid på året, hvor vi normalt valfarter i biograferne for at se årets julefilm. Men nu er biograferne lukket, for smittetallene stiger, og december måned tegner mere og mere til at blive en dårlig genindspilning af en gyserfilm, ingen gider at se. Men hverken virusmutationer eller biografnedlukninger skal forhindre os i at kigge tilbage på det filmår, vi netop har lagt bag os. Tværtimod. For med de nye restriktioner kommer vi formentligt bare til at tilbringe endnu mere tid foran flimmeren den kommende tid, og den slags kræver forberedelse – i hvert fald hvis det skal gøres ordentligt. Derfor er denne julespecial af Radio Information viet til en gennemgang af de bedste film og tv-serier fra 2021. Filmredaktør Christian Monggaard og filmkritiker Lone Nikolajsen gæster programmet og nominerer hver en kandidat til Årets serie, Årets udenlandske film og Årets danske film – hvorefter en dybt subjektiv og højst ukvalificeret lægmandsdommer af en vært uddeler pebernødder for præstationerne.

  • Langsomme samtaler: Moderne politik virker ikke mere – det er nu, vi skal give magten til de unge

    22/12/2021 Duração: 47min

    Vi står for enden af en lang politisk historie, som har gjort os friere, rigere og mere trygge end nogen andre i historien. Men vi skal ifølge den britiske historiker og forfatter David Runciman også træde ud af den historie, bruge vores fantasi og skabe nye former for politik, hvis vi skal løse de kolossale problemer, som vores historie har skabt. 

  • Universets undergang, Støjbergs rettergang og optur over coronaindsatsens fodsoldater

    17/12/2021 Duração: 48min

    En dag langt ude i fremtiden, måske det bliver på en tirsdag, vil det sidste menneske og det sidste dyr trække vejret for sidste gang. Solen vil brænde ud og blive til en lille hvid dværg – og hvis vi venter længe nok, vil også resten af universet gå under i en stille, kosmisk klynken. Nogenlunde sådan forudsiger Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen altings endeligt i deres store naturvidenskabelige serie, som finder sin egen afslutning i netop denne weekend. Igennem hele 2021 har de fortalt om naturvidenskabens største opdagelser, og den ene halvdel af duoen gæster studiet til en snak om arbejdet bag. For hvordan gaber man overhovedet over et pensum på flere hundrede års viden? Hvordan formidler man det, så folk gider at læse med? Og giver det overhovedet mening at fremskrive universets undergang, når man dårligt nok kan stole på en vejrudsigt? Og der er mere på programmet. For selv om en rigsretssag måske ikke syner af meget, sådan målt med evighedens målestok, så var det ikke desto mindre ugens he

  • Langsomme samtaler: Vi har ikke brug for dommedagsporno. Sandheden er slem nok, som den er

    15/12/2021 Duração: 46min

    Situationen for vores planet er alvorlig, men vi er ikke fortabte, fortæller den verdensberømte amerikanske klimaforsker Michael E. Mann i denne samtale om klimakrise, dommedagsporno, kapitalisme og at være midt i kampen for klodens overlevelse.

  • Årets kunstskandale, kritik af Dansk Naturfredningsforening og optur over Merkels exit

    10/12/2021 Duração: 44min

    Tidligere i år stak kunstneren Jens Haaning af med en halv million kroner, som Kunsten Aalborg havde givet ham for at lave et bestillingsarbejde til en ny udstilling. »Værket er, at jeg har taget deres penge,« sagde han og leverede i stedet en blank tavle tilbage til museet med titlen Take the money and run. For det var det, han havde gjort. Haanings stunt blev årets helt store skandale på den danske kunstscene. Men hvilke andre begivenheder tegnede kunståret 2021? Informations kunstredaktør Maria Kjær Themsen har sammensat sin personlige top-ti-listeog gæster programmet for at fortælle om de vigtigste. De tæller blandt andet en rasende debat om vores koloniale fortid og … noget så sjældent som en glædelig nyhed. Hvad den går ud på, må du lytte med for at høre. Og så kigger vores utrættelige klimamedarbejder Martin Bahn forbi studiet. Han har i ugens løb set nærmere på Dansk Naturfredningsforening, der tilsyneladende ikke rigtig kan finde ud af, hvilket ben den skal stå på i den grønne omstilling. På sin eg

  • Langsomme Samtaler: Quentin Skinner voksede op under anden verdenskrig. Krisen i dag er meget værre

    08/12/2021 Duração: 44min

    I denne langsomme samtale med Rune Lykkeberg fortæller den verdensberømte britiske idéhistoriker Quentin Skinner, hvorfor vi har misforstået frihed og hvordan man bruger historien til at genåbne nutiden.

  • Radio Information: Hvordan dækker man MeToo-sager, og hvad vil Tysklands regering?

    03/12/2021 Duração: 49min

    I 1988 brød TV 2 DR’s monopol, trak dansk fjernsyn i en mere fræk og moderne retning og havde det tydeligvis rigtig sjovt imens. Men der var også en anden side af historien om TV 2. I dokumentaren MeToo: Sexisme bag skærmen fortæller nuværende og tidligere kvindelige medarbejdere i tv-stationens nyhedsafdeling om en kultur præget af en hård og sexistisk tone og grænseoverskridende og krænkende adfærd. Dokumentaren er produceret af Impact, men Information har deltaget i et samarbejde med produktionsselskabet. Ansvarlige for det var indlandsredaktør Anton Geist og journalist Laura Friis Wang. De er i studiet og fortæller om de journalistiske og etiske overvejelser, man må gøre sig, når man dækker MeeToo-sager. Læs en anmeldelse fra et svensk perspektiv her. Og så er det den tid på året, hvor jeg skal se årets julekalender med min søn og spørge Anita Brask Rasmussen om, hvorfor den er hhv. god eller mindre god (vi har ikke prøvet direkte rædsom endnu). I år skal vi tale om TV 2s Kometernes jul, som er; »et sym

  • Radio Information: Det er hverken nemt at være George Harrison eller socialdemokrat

    26/11/2021 Duração: 49min

    Onsdag blev Magdalena Andersson statsminister i Sverige. Og onsdag trak hun sig som statsminister i Sverige. Kaosset i svensk politik vil åbenbart ingen ende tage. Hvad er op, og hvad er ned? Lars Trier Mogensen forklarer. Ooooog når jeg nu har fået ham lokket i studiet, kan vi jo lige så godt også vende endnu en træls uge for den danske socialdemokratiske leder og – trods alt – stadig solidt siddende statsminister i Danmark. Vi skal tale om ugen der gik i sms/mink-sagen. Christian Monggaard er også igennem på telefon. Han er pjattet med den nye, mere end syv timer lange dokumentar om The Beatles af Peter Jackson– ja, ham med hobitterne. Den er ikke et minut for lang, mener han. For det er den ekstra tid, der gør, at man får et nuanceret billede af bruddet mellem de fire fra Liverpool. Blandt andet skulle det stå ret klart, at det ikke må have været helt nemt at være George Harrison, når Paul og John hele tiden kiggede hinanden dybt i øjnene, mens han såmænd bare sad og skrev Something, en af verdens smukk

  • Langsommer samtaler: Vi skal igennem klimasorgen for at nå frem til glæden over livet

    24/11/2021 Duração: 46min

    I denne langsomme samtale fortæller psykoanalytikeren Sally Weintrobe, om hvordan man finder årsagen til klimakrisen i vores psykologi og det livsbekræftende, der kan komme ud af klimasorgen

  • Langsomme samtaler: Vi skal give magten til almindelige mennesker, mener Hélène Landemore

    22/11/2021 Duração: 46min

    Den politiske filosof Hélène Landemore forklarer i denne langsomme samtale, hvorfor det repræsentative demokrati er udemokratisk, og hun fremlægger sin plan for at skabe et virkeligt demokrati, hvor almindelige mennesker gennem nye institutioner kan tage magten

  • Atomkraftens europæiske renæssance

    19/11/2021 Duração: 36min

    Nu skal vi til at lære at elske atomkraften. Det mener den franske præsident, og noget tyder på, at EU er med på tanken om, at A-kraft skal omdefineres og dele gruppen af bæredygtige eneirgikilder med sol og vind. Atomkraft har fået et comeback i Europa, og Frankrig går forrest med etableringen af seks spritnye atomkraftværker. Tore Keller fortæller. Og du kan glæde dig til en ny serie i avisen, som starter på mandag. Du kan allerede skrive dig og op og følge den på mail nu.  Det bliver næppe A-kraft, som de nye byråd vil ty til, når landets kommuner skal tackle klimakrisen, men en stor del af byrådsmedlemmerne, blev stemt ind på et grønt mandat. I hvert fald viser en meningsmåling, at klimaet var afgørende for en god del af vælgernes krydser ved det netop overståede kommunalvalg. Det har Rune Lykkeberg optur over. Og så skal vi tale om en længe ventet film – i hvert fald for vores filmredaktør og übernørd, Christian Monggaard. Ghostbusters: Afterlife har netop haft premiere, og den trak saltvand hos den ga

Página 9 de 15