Sinopse
I år er det 50 år siden at den canadiske mestersangskriver, forfatter og poet albumdebuterede med "Songs of Leonard Cohen". I alt nåede Cohen at udgive 14 studiealbum, en stribe bøger og digtsamlinger og give tusindvis af koncerter over hele verden, inden han den 7. november 2016 døde i sit hjem i Los Angeles 82 år gammel. Dermed mistede verden en af de mest indflydelsesrige og anerkendte sangskrivere overhovedet. Men sangene, lyrikken og musikken lever naturligvis videre for eftertiden, og i denne serie går vi helt tæt på det store ikon.Vært og tilrettelægger: Mikkel Falk Møller.
Episódios
-
Leonard Cohen 5:5 - Cohen og kollegaerne 2017-12-05
05/12/2017 Duração: 57minCohen var på mange måder "sangskrivernes sangskriver", idet han i de første mange år af karrieren var uhyre anerkendt og respekteret hos sine musikkollegaer, mens det store folkelige gennembrud lod vente på sig. Det kom først i slutningen af 1980erne og siden fortsatte Cohens popularitet med at stige verden over samtidig med, at flere og flere sangere fortolkede hans sange. I det femte og sidste afsnit i podcastserien om Cohen skal vi møde den unge, danske sangerinde og sangskriver Katinka Bjerregaard, der er stor beundrer og kender af Cohen. Vi skal høre, hvad en helt ung sangerinde på 26 år kan bruge Cohen til professionelt og privat, og så skal vi høre hvad andre danske og udenlandske musikkollegaer har kunnet bruge manden og hans musik til gennem årene. Vært og tilrettelægger: Mikkel Falk Møller.
-
Leonard Cohen 4:5 - Cohens sidste 8 år 2017-11-28
28/11/2017 Duração: 01h02minEfter en pause på 15 år vendte Leonard Cohen som 73-årig pludselig tilbage på alverdens koncertscener, da han i 2008 påbegyndte en ny verdensturné. Turneén blev et sandt triumftog og fortsatte nærmest uafbrudt de følgende fem år. Det bemærkelsesværdige livecomeback blev fulgt op af hele tre livealbum og tre helt nye studiealbum, hvoraf det sidste udkom blot tre uger inden Cohens død den 7. november 2016. I det her fjerde afsnit i tema-serien om Cohen sætter vi fokus på mandens sidste 8 år, hvor han var mere aktiv end måske nogensinde før. Gæsten er digter, forfatter, kulturjournalist og Cohen-oversætter Bo Green Jensen. Vært og tilrettelægger: Mikkel Falk Møller.
-
Leonard Cohen 3:5 - I selskab med Cohen 2017-11-21
21/11/2017 Duração: 59minDe store verdensstjerner - og især de store rockstjerner - har ry for at være nogle selvoptagede superkrukker, der altid kommer for sent og er umulige at interviewe og have en personlig relation til. Til trods for sin stjernestatus var Leonard Cohen det stik modsatte lyder det samlet fra de mennesker, der kendte ham og arbejdede sammen med ham. I stedet fremstod han som en varm, eftertænksom og nærmest ydmyg person, der tog sig tid til de folk han mødte. I dette afsnit skal vi møde nogle af de danskere som nåede at møde Cohen, interviewe ham eller på anden måde komme tæt ind på livet af ham. Mød blandt andre Bo Green Jensen, Klaus Lynggaard, Jarl-Friis Mikkelsen og hør historien om Mette Fugls forhold til Cohen i 1980'erne. Vært og tilrettelægger: Mikkel Falk Møller.