Radio Information

Informações:

Sinopse

Information Podcast. Den mindst ringe i dine ører. Ugemagasinet Radio Information giver dig det bedste og vigtigste fra ugen.

Episódios

  • Ny podcast: Lykkeberg og Corydon diskuterer kønspolitik og Alex Vanopslagh som statsminister

    12/02/2024 Duração: 01h04min

    I denne underholdende og tankevækkende aktualitetspodcast debatterer og analyserer Børsens chefredaktør, Bjarne Corydon, og Informations chefredaktør, Rune Lykkeberg, tidens største dagsordener – og nogle af de mindre.   I denne uges udgave kommer de to chefredaktører vidt omkring. De diskuterer både den politiske situation i USA, kaster blikket på årsagen til Alex Vanopslaghs succes og kommer omkring kønspolitik og anti-feminisme.    Find og abonnér på 'Lykkeberg & Corydon' i din fortrukne podcastafspiller

  • Katastrofen i Gaza, den svære grønne omstilling og optur over Tracy Chapman

    09/02/2024 Duração: 37min

    Den grønne omstilling har kun en chance, hvis vi forstår dens kompleksitet. Vi må slippe den bekvemme position om, at det alene er de andres skyld, hvis vi skal kunne arbejde sammen om at løse den. Sådan skriver Jørgen Steen Nielsen i et essay, dels rettet mod Den Grønne Ungdomsbevægelse. Han uddyber. Anton Geist har fulgt udviklingen i Gaza tæt. Han giver en status. Hør blandt andet hvad udsigterne er til en våbenhvile. Og hør hvorfor det er så akut nødvendigt. Som generalsekretær i Red Barnet Johanne Schmidt-Nielsen sagde i et interview:»Alt det, der skal til, for at et barn kan overleve, det har de simpelthen ikke adgang til: Mad, vand, medicin, lægehjælp, sikkerhed, tryghed, tøj. Selv de mest erfarne Red Barnet-kolleger, og kolleger i andre organisationer, er rystede i deres grundvold og fortæller, at de aldrig har set noget lignende. Rune Lykkeberg er også forbi til en optur. Denne gang over det allerede legendariske tv-øjeblik ved årets Grammy hvor Tracy Chapman viste sig for osigen og havde taget count

  • Ny podcast: Lykkeberg & Corydon diskuterer vrede landmænd og regeringskriser

    05/02/2024 Duração: 01h05min

    To af landets mest indsigtsfulde og originale analytikere har samlet tankerne og slået bro mellem erhvervsmediet Børsen og den intellektuelle modstandsavis Information. I denne underholdende og tankevækkende aktualitetspodcast blander Børsens chefredaktør og tidligere finansminister Bjarne Corydon og Informations chefredaktør og forfatter Rune Lykkeberg økonomi, kultur, politik og ideer sammen med personlige iagttagelser, når de debatterer og analyserer tidens største dagsordener – og nogle af de noget mindre. De to chefredaktører taler i dette premiereafsnit om den store europæiske krise, der materialiserer sig i voldsomme landmandsprotester, regeringskriser og uenighed om Ukraine. Et underdækket europæisk drama med voldsomme perspektiver, mener både Lykkeberg og Corydon. Lyt med, hvis du både vil blive klogere og underholdt, og også høre hvorfor Rune Lykkeberg har hadet alt, hvad Bjarne Corydon står for.  Find og abonnér på ’Lykkeberg og Corydon’ i din foretrukne podcastafspiller

  • Naja Marie Aidt, Nordic Waste og landbrugets omlægning

    02/02/2024 Duração: 41min

    Naja Marie Aidts nye roman ’Øvelser i mørke’ handler om at være blevet så smadret af traumer, at man ikke kan fungere. Og om at blive samlet op af sine nærmeste og det, romanens enlige, 57-årige, pædagoguddannede, kvindelige hovedperson kalder »systemet«. Sådan skriver Lone Nikolajsen om den nye bog. Hun anmelder.  85 procent af landbrugets samlede udledning af klimagasser er relateret til den animalske produktion. En halvering af husdyrproduktionen vil derfor reducere landbrugets udledninger med en tredjedel og give en lang række andre gevinster. Det viser en rapport fra Tænketanken Kraka, kort før en ekspertgruppe kommer med anbefalinger til en CO₂-afgift. Sebastian Gjerding har læst den. Og så er Rune Lykkeberg i studiet med en optur over alle de diskussioner, som sagen om Nordic Waste har kastet af sig. 

  • Trump er doven og sex er svært

    26/01/2024 Duração: 41min

    Molly Manning Walkers mesterlige Cannes-vinder ’How to have sex’, der i denne uge har premiere i de danske biografer »lukker os helt ind i en ekstatisk sommerdrukferie, så man mærker solen på huden, brændende shots i maven, hovedet, der snurrer – og følelsen, når sex slet ikke føles rigtigt,« skriver Katrine Hornstrup Yde i en anmeldelse. Det er ikke en film, der er interesseret i samtykkelovgivning og jura. »Men om at vise og lade sit publikum forstå, hvor bøvlet sex er. Og hvor alvorligt vi skal tage vores egne og andres oplevelser.« Katrine er i studiet for at uddybe. Rune Lykkeberg har en optur over, at en stor del af de kloge amerikanske hoveder, han har talt med på det seneste er enige om, at hverken verden eller USA går under, hvis eller når Trump vinder igen. For vi kender ham. Og han er doven og egentlig mest optaget af at vise, at han ikke er en taber. Optur over det. Og så var det ugen, hvor Danmark gik i krig igen. Dog kun med én officer, der skal deltage i den koalition, som under amerikansk og b

  • Frihed er blevet en knap ressource

    19/01/2024 Duração: 45min

    Overalt dukker konflikter med afsæt i klimaets og miljøets sårbarhed op. Og mens de kan se meget forskellige ud — nogle kæmper mod vand i kælderen, andre mod opførelsen af grønne energikilder i deres lokalområde – men fælles for kampene er, at de handler om frihed – en ny knap ressoruce på en presset planet. Jørgen Steen Nielsen er i studiet og uddyber sagen. Og så skal vi have en optur over Bernardo Arévalo – diplomat, sociolog, forfatter og siden i mandags Guatemalas præsident. Den gamle magtelite forsøgte med alle mulige midler at stoppe ham og hans kamp mod korruption. Men de ku’ tro om, ku de. Optur! For Guatemala. Og for os alle sammen. For Arévalos sejr minder os igen om, at demokrati ikke bare sådan er at nedlægge.  Og så handler det om den danske eksport af dele til F-35-kampflyene, som Israel i øjeblikket anvender i Gaza. Den er i fuld overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, fastholdt udenrigsministeren Lars Løkke Rasmussen, da han i denne uge var indkaldt til Samråd. Eksperter e

  • Kong Frederik, Nye Borgerlige og optur over Sydafrika

    12/01/2024 Duração: 48min

    Skal vi være dus med kongen? I lørdagens Moderne Tider kan man læse et portræt af den kommende kong Frederik. Om hvordan det med tiden er lykkedes for kongehuset at ændre narrativet om den umage/utilpassede kronprins til en fortælling om en moderne sportskonge. Nu skal han vise, at han kan være i øjenhøjde med folket uden at falde ned fra piedestalen. Natalie Barrington Rosendahl fortæller. Rune Lykkeberg har optur over, at Sydafrika har stævnet Israel ved Den Internationale Domstol for brud på FN’s folkedrabskonvention under den igangværende Gaza-krig. Høringen, der blev indledt torsdag, er et øjebliksbillede på det store skred i den globale verdensorden. Og så skal vi naturligvis også vende lukningen af butikken Nye Borgerlige. Lars Trier Mogensen analyserer konsekvenserne for den borgerlige fløj – og holder en dør åben for, at vi kun har set begyndelsen på balladen …

  • Dronningen, Anker Jørgensen og TikTok-terapeuter

    05/01/2024 Duração: 42min

    Du kan helt sikkert ikke vente med at høre, hvad Rune Lykkeberg vil takke Hendes Majestæt Dronning Margrethe for. Ikke rigtig noget faktisk. For det er ikke hende, eller hendes søn, det handler om. Monarkiet er en tom skal. Der er ingen inde bag ved klæderne. Og det er helt fint. Han uddyber. Var der så nogen inde i Anker Jørgensen? Det når man ikke rigtig at finde ud af i TV 2’s nye dokudrama, der hellere vil fortælle en god historie end formidle historie. Men Lars Ranthe er god i hovedrollen, og han bærer sin mave flot. Anita Brask Rasmussen anmelder. Og så skal det handle om en ny type psykoterapi, der vinder frem på TikTok og Instagram med råd om, hvordan man opdager skjult adhd, spotter ’toksisk’ adfærd hos andre, og hvordan man træner sit sind med terapi, ligesom man træner sin krop i fitnesscenteret. Men kan man overtræne mentalt? Ja, siger kritikerne. Jon Faber fortæller.

  • Godt nytår fra Radio Information

    29/12/2023 Duração: 48min

    »Vi har i år haft den varmeste sommer nogensinde målt. Og samtidig sandsynligvis den koldeste sommer i resten af vores liv,« skriver Rune Lykkeberg i sin afsked med 2023. »Alle ved det, alle kender konsekvenserne, ingen kan forsvare den fremtid. Men uanset denne indsigt stiger den samlede efterspørgsel på kul ifølge Det Internationale Energiagentur (IEA) i 2023.« I Radio Informations nytårsspecial binder chefredaktøren endnu en sløjfe på året, der lige om lidt er slut, da han peger på tre ting, vi vil huske 2023 for – og naturligvis er der en optur i halen på selv det sorteste. Og så har kulturredaktionen bedt forfatter Amina Elmi om at skrive årets nytårstale. Hun har været i studiet og læse den op for os.

  • Feminas eventyrhus og store smukke fejl

    22/12/2023 Duração: 36min

    I denne uges Radio Information skal I høre historien om en heldig kartoffel. Erna Lorentzen hed hun, og Østerbro kaldte hun sit hjem, lige indtil at hun i julen 1957 deltog i en »storslået konkurrence« i damebladet Femina med en præmie, der var »enestående i dansk bladhistorie«. Femina havde fået designet et fantastisk eventyrhus fyldt med tiptop moderne udstyr: Klædeskabet var fyldt med polyestertøj, kælderen fyldt med vin, vaskemaskine, centrifuge og oliefyr i bryggerset og – hold fast – en garage inklusive en ny bil og en scooter. Alt dette vandt Erna. Hun blev firstmover i den vilde opgangstid, der prægede Danmark op igennem 1960’erne. Men Ernas drømmehus faldt også sammen med det, vi har lært at kende som overgangen til den antropocæne æra. Mikkel Vuorela fortæller om den vilde forbrugsfest og julens afsnit af Børn af Solen.  Der er meget hygge at nå i den kommende tid, men husk også at nå at læse en bog. Litteraturanmelder Bodil Skovgaard Nielsen fortæller om tre bøger fra 2023, der har gjort særligt in

  • Aftalen efter COP28, Nattevagten og ny Israel-kurs

    15/12/2023 Duração: 37min

    Det tog 28 COP-møder at nævne elefanten i rummet, men nu er det formidlet til verden, at den fossile æra hører fortiden til. COP28, der sluttede i Dubai onsdag formiddag, er gået bedre end frygtet af mange. Aftalen er blevet kaldt historisk, men ifølge Jørgen Steen Nielsen lå det historiske i mødets vært, Emiraternes Sultan al Jaber, og hans evne til at fremlægge fortløbende aftaleudkast helt uden de hundredvis af ’kantede parenteser’, der normalt afspejler landenes uenigheder, og at gennemføre plenarmøder for alle lande stort set uden debat og sammenstød, samt at få slutdokumentet vedtaget onsdag formiddag på omkring 30 sekunder – uden diskussion. Jørgen uddyber. Rune Lykkeberg er her også. Til en optur over at opråbene mod Gazakrigens rædsler har flyttet noget – selv den danske regering. For selv om det er sent, er det trods alt et fremskridt, at Danmark anført af udenrigsministeren har skiftet position på krigen i Gaza og tirsdag stemte mod Israel og USA for en øjeblikkelig våbenhvile. Christian Monggaard

  • FE-aftalen, Henry Kissinger og maskefald i Dubai

    08/12/2023 Duração: 39min

    Debatten raser om, hvorvidt SF har hjulpet regeringen ud af en kattepine, eller om oppositionspartiet har aftvunget regeringen substantielle indrømmelser i forhold til efterretningstilsynet og Samsam-sagen. Sebastian Gjerding har set på indholdet af aftalen. I sidste uge døde den tidligere amerikansk sikkerhedsrådgiver, udenrigsminister og det hyldede strategiske geni Henry Kissinger 100 år gammel. Rune Lykkeberg har et par ord med på vejen, ikke så meget til Kissinger som til en samtid, der hylder hans kynisme, når det er det modsatte, vi har brug for. Som han skriver:»Hvis man vil forstå modstanden mod Vesten, kan man se mod Irak, Afghanistan eller Israels sønderbombning af Gaza. Eller bare den autoritet, krigsforbryderen Kissinger fik som stor intellektuel i Vesten.«  Og så er klimamedarbejder Marie Sæhl med på Skype fra Dubai, hvor det ser stadig mere sort ud for dem af os, der havde håbet på en sluttekst, der indholder ordene ’fossile brændsler’ og ’udfasning’.

  • Geert Wilders, Priscilla Presley og COP28

    01/12/2023 Duração: 38min

    I to årtier har Geert Wilders udtalt sig så ekstremt og optrådt så excentrisk, at det pæne Holland blev ved med at tro, han ville forsvinde igen. For det pæne Europa var han en karikatur, en tegneseriefigur, man kunne grine ad. Nu har han vundet valget. Mathias Sindberg giver et portræt af Wilders og af den sære størrelse, som er hollandsk politik. Klimatopmødet i Dubai er kommet godt i gang med en hurtig vedtagelse af en ny fond for såkaldt tab og skader til de lande, der lider mest under klimaforandringerne, men har bidraget mindst til årsagen. Jørgen Steen Nielsen tegner banen op for de næste to uger. Og så har chefredaktøren en optur over en ny film om Elvis' unge brud Priscilla Presley, nemlig Sofia Coppolas Priscilla. Det er en film til tiden – og det er på tide. Som Ralf Christensen skriver i sin anmeldelse: »Hvilken tilfredsstillelse og fornemmelse af retfærdighed må der ikke være for Priscilla Beaulieu Presley i at se Priscilla. Filmen er baseret på hendes memoirer Elvis og mig fra 1985, og hun er ex

  • Klimarekorder, afsked med hunde og en klogere overvismand

    24/11/2023 Duração: 47min

      Jorden, som vi bor på, er på vej mod en opvarmning på op mod 2,9 grader, fastslår ny FN-rapport, der er en af de mange rapporter, der er udkommet de seneste uger op til klimatopmødet i Dubai, der starter i næste uge. Og de har ret enslydende budskaber som opsummeres i titlen på FN-rapporten 'Broken record': Vi går ud af et år, der har slået mange nye rekorder i varme, nedbør, brænde osv, men desværre også i forbrug af fossile brændsler. Og videnskabsfolknene har advaret igen og igen - like a broken record. Marie Sæhl er i studiet.   Det er Rune Lykkeberg også. Faktisk med en lille klimarelateret optur. For i ugens Information kunne man læse et interview med tidligere økonomisk overvismand og forhåneværende formand for Klimarådet Peter Birch Sørensen hvor han fortalte om sin erkendelsesrejse fra mainstreamøkonomi til nu i dag at udbrede tankerne bag en økologisk økonomi med grænser for vækst.  Og så skal vi tale om en vidunderlig lille digtsamling Fiskesonetterne af Bjørn Rasmussen. Den handler

  • Hungergames, seniorpension og sparerunde på Information

    17/11/2023 Duração: 36min

    "Hvorfor bliver nogle mennesker diktatorer? Den nye Hunger Games-film ved det ikke" Sådan lyder den overskrift, som anmelder Anita Brask Rasmussen har valgt at give sin anmeldelse af den nye film i Hunger Games-sagen, The Hunger Games: The Ballad of Songbirds and Snakes. Det er en okay actionfilm, men det er ikke så meget den, vi skal snakke om. For dens litterære forlæg, romantrilogien af Suzanne Collins, er en young adult sci-fi nyklassiker, som man ikke skal snyde sig selv for, mener Anita. Hør, hvorfor den også er for os, de helt voksne.  Rune Lykkeberg er her også til en optur. Over at Lars Løkke Rasmussen er endt i den situation, at han vandt den store battle mellem penionsmodeller til de nedslidte, men nu end ikke kan hovere over det, fordi han deler regering med taberen. Hør historien om seniorpension vs. Arne-pensionen, der i denne uge fik en ende.   Jeg får også besøg af Dagbladet Informations direktør, Stine Carsten Kendal, der forklarer, hvorfor det er nødvendigt at skaffe en langsigtet besparelse

  • Ny podcast fra Information forklarer dig alt, hvad du bør vide om kunstig intelligens

    14/11/2023 Duração: 25min

    Undskyld, vi forstyrrer her på kanalen, men det er kun, fordi vi har noget, vi tror, du måske kunne være interesseret. På Information har vi nemlig sat os for at belyse alle de vigtigste perspektiver i den kunstige intelligens.   I podcasten ’Maskinstorm’, som du kan lytte til lige nu, inviterer en række af vores dygtigste fagjournalister nogle af landets førende videnskabsfolk i studiet for undersøge, hvad den nye teknologi vil komme til at betyde inden for netop deres områder. Hvordan vil kunstig intelligens f.eks. ændre sundhedsvæsenet, forme arbejdsmarkedet, forandre kunsten, præge klimakampen, påvirke retssikkerheden og definere vores fælles samværsformer?   Over 16 afsnit belyser vi nysgerrigt muligheder og faldgruber i den nye intelligens, som allerede er godt i gang med at blive en del af vores nye virkelighed.   Du kan lytte til podcasten ’Maskinstorm’ i din foretrukne podcastapp – men vi har også lagt et helt afsnit ud her i kanalen, som du kan lytte til med det samme. Så kan du jo se, om jeg har re

  • Et farvel til præsten, politikeren og polemikeren Søren Krarup

    10/11/2023 Duração: 56min

    I denne uges Radio Information siger vi farvel til Søren Krarup, goddag til en ny skattereform, og så gør vi status på Black Lives Matter-bevægelsen, der kæmper med faldende opbakning og skandalesager. Søren Krarup var ikke politiker, han var intellektuel og brugte Christiansborg som talerstol. Og fordi han over årtier udviklede en omfattende kritik af det, han kaldte kulturradikalismen, fik han enorm indflydelse på tænkningen i det borgerlige Danmark, da de efter 2001 pludselig fik brug for et intellektuelt fundament. Nu er han ikke mere. Søren Krarup døde onsdag, 85 år gammel. Rune Lykkeberg gæster studiet for at ære en mand, hvis ideologi og politik han personligt var vildt uenig i, men som som alligevel lærte ham mindst én ting. Nemlig, at man i skænderier om blivende, radikale uenigheder kan mødes i gensidig respekt. Vi når også omkring regeringens udspil til en skattereform, som blev lagt frem i denne uge. Reformen kommer især topskatteydere til gode, mens dem uden for arbejdsmarkedet slet ikke får noge

  • Vi skal civilisere os selv og vores nærmeste

    03/11/2023 Duração: 56min

    I denne uges Radio Information taler Rune Lykkeberg om den afmagt, konflikten i Gaza skaber, og behovet for, at vi hver især siger fra over for had og hårde fronter. Og så skal vi tale om den seneste udvikling i FE-sagen og om kvindernes alkoholhistorie.   Din vært er som altid Anna von Sperling  

  • Vi fortæller om Troels Lund Poulsen, og Britney fortæller om sig selv

    27/10/2023 Duração: 47min

    Man skal ikke ønske sig at være den embedsmand, der kommer uforberedt til et møde med Troels Lund Poulsen. Eller møder op uden at have nået at læse alle sagspapirerne igennem. For Venstres kommende formand har et ry for at have læst alle papirerne, også bilagene, og bilagene til bilagene. Vi tegner et portræt. Og sådan et har den engang udnyttede amerikanske popprinsesse, men nu voksne kvinde, Britney Spears, med egen stemme tegnet af sig selv. Bodil Skovgaard Nielsen har læst hendes længe ventede selvbiografi og er både rørt og oprørt. Og så kommer journalistisk chefredaktør Anton Geist forbi studiet til en lille optur over, at der trods alt findes nuancerede stemmer i debatten om krigen mellem Israel og Hamas.

  • Disneys fødselsdag, Polens optursvalg og Bidens balancegang

    20/10/2023 Duração: 51min

    I 100 år har Disney været en af underholdningsindustriens og kulturimperialismens bærende søjler. Alle kender Disney, mange af os elsker Disney – eller også elsker vi at hade Disney. Men uanset hvad vi mener om den amerikanske underholdningsgigant, er det svært at løbe fra, at det selskab, som Walt og Roy Disney grundlagde den 16. oktober 1923, på godt og ondt har formet vores følelser og dyder i generationer. Er man født efter Anden Verdenskrig, er man et barn af Walt Disney, som Christian Monggaard formulerer det. Han uddyber, hvad han mener med dét sidst i programmet. Også Rune Lykkeberg kigger forbi for at fejre, at Donald Tusk og resten af oppositionen løb med sejren ved det polske valg og dermed demonstrerede, hvor svært det faktisk er at aflive et demokrati. Efter otte år med Lov- og Retfærdighedspartiet ved magten er den polske retsstat godt og grundigt politiseret, og der ligger et svært arbejde forude. Men valgresultatet viser, at politisk polarisering også kan føre til vælgermæssig mobilisering, og

Página 2 de 15