Radio Information

Informações:

Sinopse

Information Podcast. Den mindst ringe i dine ører. Ugemagasinet Radio Information giver dig det bedste og vigtigste fra ugen.

Episódios

  • Verdenssamfundet skal kunne rumme to tanker på en gang

    13/10/2023 Duração: 38min

    Da statsminister Mette Frederiksen (S) tirsdag lagde blomster ved den israelske ambassade og dermed viste sin sympati for de civile israelske ofre for Hamas’ grusomme terrorhandlinger i weekenden, blev hun spurgt af TV 2, om hun havde tænkt sig at gøre noget lignende i forhold til den palæstinensiske civilbefolkning, hvor både børn og voksne i disse dage mister livet under israelske luftangreb mod Gaza, forsvandt sympatien.  »Jeg må indrømme, at jeg synes, du bidrager til at relativere noget, som ikke er sammenligneligt,« sagde Mette Frederiksen og fortsatte: »At en dansk journalist stiller spørgsmålet, er for mig dybt bekymrende, vil jeg gerne sige, og aldeles historieløst.« Rune Lykkeberg er i studiet og forholder sig til statsministrens position i den voldsomt opblussede konflikt. Det skal også handle om den første mand, der udvandt olie i USA og derved var med til at starte den moderne tidsregning i energiens historie. Mikkel Vuorela fortæller i ugens afsnit af Børn af Solen, Informations store energiseri

  • Podcast: Dansk storfilm, polsk kongemager og norsk nobelvinder

    06/10/2023 Duração: 55min

    I otte år har Polens nationalkonservative regeringsparti, Lov- og retfærdighedspartiet, systematisk undermineret retsstaten, de frie medier og kvinders og minoriteters rettigheder. Der er derfor ualmindeligt meget på spil, når polakkerne den 15. oktober går til valg. Foreløbig viser meningsmålingerne, at hverken det nuværende regeringsparti eller oppositionspartiet Borgerplatformen med Donald Tusk i spidsen kan mønstre et flertal alene. Europakorrespondent Martin Gøttske har været til valgfest hos det ekstreme højrefløjsparti, Konføderationen, som kan gå hen og blive kongemager for en rædselsregering. Men vi skal også have en optur – og denne gang en gedigen en af slagsen. For det viser sig nemlig, at det måske alligevel ikke er for sent at nå 1,5-gradersmålet fra Parisaftalen, i hvert fald ikke hvis man tør tro en helt ny rapport fra det europæiske energiagentur, IEA, som Rune Lykkeberg dykker ned i. Og så blev Nobelprisen i litteratur torsdag givet til den norske og meget pressesky forfatter Jon Fosse, som

  • Podcast: Abortgrænsen, grøn Pape og køer på græs

    29/09/2023 Duração: 33min

    Fødevareministeriet har opdaget, at køer kan leve af græs, og at det formentlig rummer en klimagevinst. I dag kommer halvdelen af de danske køer aldrig ud af staldene, så hvad er mere oplagt end et ministerielt krav om at slippe dyrene løs? Sådan skriver Jørgen Steen Nielsen i en leder. Hør om alle de måder græssende køer kan hjælpe det danske klimaregnskab. Men også om, hvad vi som forbrugere skal stille op med, at regnskabet utvivlsomt ville se endnu bedre ud hvis arealet blev brugt på planteprotein. Da Etisk Råd tirsdag offentliggjorde den længe ventede rapport om abortgrænsen herhjemme, var det første gang, at et flertal i rådet anbefaler at udvide den nuværende grænse på 12 uger. Ni ud af Etisk Råds 17 medlemmer anbefaler nu at flytte abortgrænsen til 18. graviditetsuge, og fire mener, den skal hæves til 15. uge. De resterende fire medlemmer er tilhængere af at bevare den nuværende grænse. Men hvad er deres begrundelse og tror vi på at der bliver politisk flertal for en hævelse af grænsen? Louise Drivsho

  • Podcast: Tysklands yderste højre radikaliseres – og det virker

    22/09/2023 Duração: 42min

    Emma Kuko havde længe haft følelsen af, at noget i hendes krop var helt forkert. Hun havde voldsomme underlivssmerter, uregelmæssige blødninger, og hun kunne hun læse sig frem til, at det kunne være bivirkninger ved en spiral. Men det havde Emma Kuko ikke. Det vidste hun. Det var først i 2019, efter ni år, at man ved en gynækologisk undersøgelse fandt en spiral. Den eneste forklaring Emma Kuko kunne komme på var, at den var blevet opsat uden hendes samtykke, i forbindelse med en provokeret abort hun havde fået foretaget.  Sidste år afslørede DR-podcasten Spiralkampagnen, at tusindvis af grønlandske piger og kvinder systematisk og uden samtykke fik oplagt spiraler i 1960’erne og 70’erne som et led i de danske myndigheders strategi om at reducere den grønlandske befolkingsvækst. Men som Emma Kukos historie viser fortsatte den praksis. Lærke Cramon fortæller.  Det anstændige Tyskland har ignoreret dem, isoleret dem og undsagt dem som demokratiets fjender og i værste fald et udtryk for trussel om nazismens genkom

  • Hunter Biden og de planetære grænser

    15/09/2023 Duração: 37min

    »Det er ikke ensbetydende med dommedag, at seks ud af ni planetære grænser er overskredet, men det er et klokkeklart advarselssignal,« siger Katherine Richardson, professor ved Københavns Universitet, leder af KU’s Sustainability Science Centre og en af forskerne bag en ny undersøgelse. Den viser, hvordan menneskets massive påvirkninger i det seneste århundrede har forstyrret samspillet mellem geosfæren og biosfæren og skabt en planet mere svækket end nogensinde. Jørgen Steen Nielsen udlægger teksten. Hunter Biden, præsident Joe Bidens søn, er igen, igen på alles læber. Villads Andersen tegner et portræt. Og så har Rune Lykkeberg en optur over, at den hollandske bondebevægelse tilsyneladende har tabt momentum.

  • Radio Information: Fri hash, Jesus-film og en sort sky, der lettede

    08/09/2023 Duração: 43min

    I denne uges Radio Information skal vi tilbage til 1970, hvor provokunstner Jens Jørgen Thorsen fandt på, at han skulle lave en film om Jesus. Og så var helvede løs. Filmredaktør Christian Monggaard har set den. Den er dårlig. Og så har han dykket ned i dens tilblivelseshistorie. Den er vild. Udlandet var bestyrtet, og hvad der blev opfattet som blasfemisk omgang med Jesus, endte i et juridisk tovtrækkeri over flere årtier. Kunne vi ende der igen? Og så skal vi tale om de internationale erfaringer med lovliggørelse af cannabis. For skal vi forhindre, at hashen, der nu bliver smidt ud af Fristaden, bare rykker et andet sted hen og tager volden og kriminaliteten, bør vi udrydde det illegale marked med et legalt. Det har Information skrevet flere gange på lederplads, men hvad er erfaringerne fra lande, der har prøvet det? Og hvilke udfordringer er der i praksis, hvis Danmark skulle gøre det samme? Kristian Villesen har talt med eksperterne. Og så er Rune Lykkeberg på plads. Med en optur over noget, som faktisk e

  • Skal vi frygte Putins nye mand i Danmark?

    01/09/2023 Duração: 52min

    I denne uges program tilbyder vi et sjældent kig ind i diplomatiets hemmelige verden. I samarbejde med den hollandske avis NRC kan Information fredag afsløre, at Rusland – sideløbende med Vladimir Putins angrebskrig i Ukraine – har sendt en højt dekoreret, kamphærdet elitesoldat og officer i den berygtede efterretningstjeneste GRU til Danmark. Det drejer sig om militærattachéen på den russiske ambassade i København, oberst Vladimir Grekov. Han blev akkrediteret i Danmark den 17. februar og er officielt diplomat. Men reelt er den 43-årige Grekov en kamptrænet efterretningsofficer og – ifølge eksperter Information har talt med: en trussel mod Danmarks nationale sikkerhed. Bo Elkjær og Lasse Skou Andersen udlægger historien. I Børn af solen, Informations store serie om energiens historie, er vi nået til det punkt i verdenshistorien, hvor den fossile energi begyndte at erstatte den vedvarende, og intet nogensinde blev det samme igen. Den industrielle revolution var klimaforandringernes ground zero. Det var her, v

  • Privat sundhed, Ellemanns ansvar og Prigozjins død

    25/08/2023 Duração: 43min

    Belejligt er det, at Jakob Ellemann-Jensen får mulighed for at forlade skandalerne i Forsvarsministeriet. Et ministerium, der har gjort sig mere end uheldigt bemærket med regelbrud, alvorligt rod i økonomien og senest den eskalerende skandale omkring indkøbet af artilleri fra det kontroversielle israelske våbenfirma Elbit. »Men netop her opstår også problemet,« skriver Anton Geist. »For ét er, at Jakob Ellemann i første omgang burde have valgt et andet sted at blive minister end det notorisk dysfunktionelle forsvarsministerium. Noget andet er, om det er i orden at forlade ministeriet midt i en skandale, hvor han selv har vist sig at have vildledt Folketinget på det groveste.« Anton uddyber. Vi skal også tale om de private sundhedsforsikringer. For hos Danica Pension har de besluttet ikke at inkluderer børne- og ungdomspsykiatri i deres børnesundhedsforsikringen for ikke at medvirke til at dræne det offentlige for personale. Louise Drivsholm forklarer. Og så har Martin Gøttske fået kloge Rusland-eksperter til

  • Globalt forvinder 35 fodboldbaner skov i minuttet. Og vi ved det godt

    18/08/2023 Duração: 41min

    De oprindelige folk lever som spøgelser langs de støvede veje i Cameroun. De er luft, og den luft håber man på forsvinder op i atmosfæren sammen med den CO₂, der frigives, når skovene fældes. Forfatter Peder Frederik Jensen og fotograf Anders Rye Skjoldjensen er rejst til Mambale dybt inde i camerrouns regnskov for at se på sammenhængene mellem naturødelæggelserne og undertrykkelsen - og usynliggørelsen - af de oprindelige folk. Og for at møde en kvinde, der hedder Doku og som har set det hele udfolde sig i den landsby, hun kalder hende.   Det er den første af tre store fortællinger fra tre steder i Afrika, der er påvirket af klimaforandringerne. Peder Frederik Jensen besøger Radio Information og fortæller om turen og om sin drøm om, at vi allesamane bliver bedre til at se sammenhængene. For: »Hvorfor er det svært at være ærlig og erkende, at verdens processer er cirkulære, at det betyder noget, hvad vi gør?« Og så er Rune Lykkeberg tilbage med en optur. Over at regerinsgtoppen har måtte erkende, at midterreg

  • Sommerens ekstremvejr, Elbit-sagen og søvnige teenagere

    11/08/2023 Duração: 40min

    I denne uges Radio Information kan du høre historien om to chefer i Forsvaret, der tog til Israel for at lukke en retssag om et annulleret våbenkøb, men kom hjem med et tilbud om et nyt. Men milliardindkøbet fra israelske Elbit har intet at gøre med et retligt forlig, der blev indgået næsten samtidigt, hævder styrelse. Men det er dybt mærkeligt, mener en række af de partier, der stemte for købet uden at kende hele historien. For redegørelsen viser, at indkøbet blev drøftet på et møde, der skulle have handlet om forliget. Sebastian Gjerding og Amalie Martine Krogh forklarer Elbit-sagen forfra. Og så skal vi tale om trætte teenagere. Ni folkeskoler har valgt at udskyde mødetiden for de store klasser til klokken ni. Og det støttes af videnskaben. Teenagehjernen er simpelthen grundlæggende anderledes, end den der sidder inde i hovedet på både børn og voksne. Så hvorfor dropper vi ikke bare det der klokken 8-tyranni? Tobias Winther har talt med eksperterne. Og så skal vi tale om vejret. For mens hverdagen er ved a

  • Tove Meyer var en af de store ensomme

    04/08/2023 Duração: 37min

    Tove Meyer var en lysende stemme i den moderne danske lyrik, men er i dag stort set glemt. Det er ærgerligt, for hun mestrede en »verbal magi, der forvandlede sansninger til tegn«, og var en »sprogets finmekaniker«, mener litteraturanmelder Erik Skyum Nielsen. Men først og fremmest var hun et menneske, der levede med en ekstrem personlig udsathed, som hun evnede at omsætte til skønhed i sine digte. I vores serie om de 12 kvindelige forfattere, der fortjener en plads i en revideret litteraturkanon, er vi nået til Tove Meyer. Og hvis du ikke kendte hende, så er det så heldigt, at Erik Skyum Nielsen gør, og at vi har sat tempoet ned i Radio Information i anledningen af sommeren, så han får god tid til at introducere hende for os.  Men vi skal også tale om lidt andet. For mens der fra 1970’erne og i årtierne frem årligt blev adopteret 400-700 børn fra udlandet til Danmark, er antallet af transnationale adoptioner styrtdykket de seneste år. Sidste år blev der således kun adopteret 43 børn fra udlandet til Danmark.

  • Et kuppet håb i Niger og en Barbie-drøm

    28/07/2023 Duração: 41min

    Sent onsdag aften annoncerede officerer fra Nigers nationalgarde på nationalt tv, at de havde gennemført et militærkup; afsat præsidenten, suspenderet forfatningen og indført udgangsforbud. Det risikerer at sætte hele Vestens mulighed for indflydelse i Sahel-regionen over styr. Niger har været EU, USA, Frankrig og Danmarks sidste håb efter militærkuppene i Mali og Burkina Faso. Afrikamedarbejder Christina Nordvang Jensen fortæller. Den brutale hedebølge, der har plaget Italien og resten af Sydeuropa denne sommer, har for mange udviklet sig til en udholdenhedstest. Og varmen udgør en ny klassemarkør: Er du blandt dem, der har mulighed for at undslippe heden, eller er du nødt til at udstå den? Sydeuropakorrespondent Martin Gøttske rapporterer fra et land, hvor hedebølgen forstørre ulighederne, og fagbevægelsen kræver forandringer. Og så kommer kulturjournalist Bodil Skovgaard Nielsen forbi og anmelder Barbie, Greta Gerwigs hypede film om den blonde plastikdukke. Den er alt, hvad man kunne drømme om. Og alt, hva

  • »Informations mission er meningsløs, men nødvendig«: Rune Lykkeberg i samtale med Information-legenden Ejvind Larsen

    21/07/2023 Duração: 01h02min

    I denne særudgave af Radio Information tager Rune Lykkeberg forskud på Informations 80-års fødselsdag d. 29. august ved at tale med en ganske særlig gæst. Den nu 87-årige Ejvind Larsen begyndte i 1955 som en 19-årig ung journalist at skrive for Information og var i de følgende 60 år avisens ild og vanvid. Han har været mentor for mange af Informations nuværende journalister, herunder Jørgen Steen Nielsen og Lykkeberg selv, ligesom han også var tætte venner med Informations stifter Børge Outze. I denne sommersamtale taler Rune Lykkeberg med Ejvind Larsen om, hvordan han var med til at præge Outze og hele Informations overgang i løbet af 1960'erne fra at være en borgerlig avis til at være en avis for ungdomsoprør, kvindekamp og forskellige former for socialisme. Og hvorfor avisen i virkeligheden på alle tidspunkter har kæmpet for det samme. Og så taler de to tidligere kollegaer om Informations svagheder. Om Børge Outze, der ikke gjorde op med retsopgøret efter besættelsen i 1945 til Ejvind Larsen, der ikke gjor

  • Bo Lidegaard: Kinas kontrol med vores bevidsthed er på sin vis værre end klimakrisen

    14/07/2023 Duração: 01h10min

    Vanen tro er chefredaktør Rune Lykkeberg taget op til Odsherred for at besøge sin gamle ven og mentor Bo Lidegaard for at vende nogen af de mest presserende spørgsmål om verdenssituationen i en sommerudgave af Radio Information. I dette års samtale taler de to gode venner særligt om kampen for denne grønne omstilling, som Lykkeberg oplever bliver bremset af kræfter, der mener, at omstillingen går for hurtigt. Her fortæller Bo Lidegaard blandt andet om hans perspektiver på, hvad der for den grønne omstilling til at halte, og hvorfor han oplever, at ungdommen i dag begår de same fejltrin, som hans egen generation.  I samtalen spørger Lykkeberg også Bo Lidegaard om, hvordan man skal forstå Kinas rolle i verden, både når det kommer til krigen i Ukraine, og dannelsen af særligt børn i de vestlige lande. I det sociale medie TikTok ser Lidegaard på sin vis en større udfordring imod Vesten end klimakrisen. Med TikTok tager Kina kontrol om vores børns bevidsthed, mener Lidegaard. 

  • NATO, kunstkritik og faldende opbakning til den grønne omstilling

    07/07/2023 Duração: 41min

    »Hvornår har nogen egentlig sidst diskuteret kunstkritik? Og, tør man spørge – læst det?« Sådan spørger vores kunstanmelder Bodil Skovgaard Nielsen i en ny serie om en form for anmelderi, der ikke får meget hverken kærlighed eller røg. For mens vi ofte dikuterer, om filmanmelderne er for elitære, eller om musikanmelderne skriver for meget om kvindelige musikeres kroppe, så taler vi sjældent om dem, der skal holde samtidskunsten i ørerne. Det gør vi i en sommerserie. Bodil er i studiet.   Og så skal vi tale om det afgørende NATO-topmøde, der går i gang i næste uge i Vilnius. Her skal alliancen blive enige om, hvordan forsvaret mod øst skal se ud, og om hvor meget det skal koste. Europakorrespondent Tore Keller tegner fronterne op.  Og så har Rune Lykkeberg valgt at fejre sæsonens sidste ordinære Radio Information med at levere en sjælden nedtur. En ny analyse viser nemlig, at stadig flere danskere mener, at den grønne omstiling går for hurtigt. Hvad handler det om? Chefredaktøren giver et par bud.

  • Hele verden burde være en jazzfestival

    30/06/2023 Duração: 48min

    Hun skrev 70 bøger og var kendt over det meste af verden. Oversat til mere end 20 sprog – i mellemkrigstiden mere oversat end selveste H. C Andersen. Alligevel forsvandt forfatteren Karin Michaëlis (1872-1950) helt ud af den danske litterære bevisthed indtil for nyligt. I serien 12 kvinder, hvor vi vil pege på nogel af de kvindelige forfatterskber, der fortjer en plads i kanonen, er vi nået til Karin Michaëlis. Erik Skyum Nielsen fortæller om hendes liv og tekst. Og så skal vi tale om udannelsensreformen. Den er mindre indgribende end regeringen havde lagt op til, men er samtidig blevet kaldt den største omkalfatring af vores videregående uddannelser i moderne tid. Lasse Skou Andersen forklarer.  Sidst men ikke mindst skal vi tale om jaaaaaazz. Rune Lykkeberg har for alvor opdaget glæderne ved den københavnske Jazzfestival, der starter lørdag. For i modsætning til »rockstjernen« der dyrkes i pop og hiphop lige nu på Roskilde, handler jazzen om at lytte til hinanden og byder ind med det, man kan. OPTUR!

  • Tove Ditlevsens mørke og håb for Europas natur

    23/06/2023 Duração: 46min

    Det lykkedes tirsdag at finde et flertal blandt EU’s medlemslande for en omdiskuteret naturgenopretningslov. Det er optur, mener chefredaktør Rune Lykkeberg – til trods for, at diskussionerne om loven afslører en ny alvorlig splittelse i Europa. Kulturredaktør Katrine Hornstrup Yde har anmeldt filmen Toves værelse. Det kommer hun også i studiet og gør. Og så skal det handle om den revolution, som det var, da mennesket via landbruget kunne sætte stik i solens stikkontakt. Vi er nået til landbrugsrevolutionen i Børn af solen, Informations store serie om energiens historie. Lyt med!

  • Wes Anderson, sygeplejerskelønninger og Thornings eftermæle

    16/06/2023 Duração: 36min

    »Wes Anderson er i den grad Wes Anderson i sin nye, mageløse film, Asteroid City«. Sådan skriver filmredaktør Christian Monggaard om den amerikanske mesters nye film Asteroid City om kærlighed, et rumvæsen og tilblivelsen af et teaterstykke i 1950’ernes USA. Men han erkender også, at Anderson ikke er for alle. For eksempel har jeres vært aldrig helt fanget hans (pastelfarvede) magi. Monggaard forsøger at åbne mit sind. Det var også ugen, hvor lønstrukturkomiteen færdiggjorde sit arbejde, men hvordan skal vi læse tallene? Mange har i ugen forsøgt, hvilket blandt andet har ført til overskrifter om, at sygeplejersker tjener det, de skal, og de er derfor de store tabere. Men så simpelt er det ikke, siger vores ligelønskyndige journalist Louise Drivsholm. Og så er chefredaktør Rune her også til en optur. Over den dokumentarfilmsaktuelle tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt.

  • Informations Forsamlingshus: Rune Lykkeberg og Bo Lidegaard i samtale om Langsomme samtaler

    12/06/2023 Duração: 57min

    På Information flytter vi jævnligt rundt på borde og stole i avisens kantine for at gøre plads til, at nogle af landets klareste hjerner, mest levende fortællere og heftigste debattører kan udlægge verdens faktiske tilstand. Alle samtaler bliver optaget og lagt ud i vores nye kanal Informations Forsamlingshus, så alle, der er en del af Dagbladet Informations univers kan lytte til, hvad der foregår inde på avisen.  I denne udgave af Informations Forsamlingshus lader Rune Lykkeberg sig interviewe af sin gode ven og mentor Bo Lidegaard i anledningen af udgivelsen af Lykkebergs nye bog Vi skal gøre det hele på en gang. Bogen er en samling af de Langsomme Samtaler som Lykkeberg igennem 2022 har haft med 37 internationale tænkere, forskere, forfattere og aktivister om klimakrisen, moralske revolutioner, krig, magt, frihed, håb, blomster, skønhed og vejene til forandring. I samtalen fortæller Lykkeberg om, hvorfor vi godt kan komme i mål med flere kriser på én gang, og hvad den offentlige samtale i Danmark kan lære

  • Hvordan kan en svindler fra Næstved omgå internationale sanktioner?

    09/06/2023 Duração: 37min

    Skibsforsikringer lyder i første omgang ikke som det stof, James Bond film er gjort af, men nu skal du bare høre. I denne uge udkom Lasse Skou Andersen og Sebastian Abrahamsens bog Forbudt farvand, historien om en mand og det svindelnummer med storpolitiske implikationer, som han lykkedes med at gennemføre. Og som forbinder en virksomhed i Næstved til det nordkoreanske atomvåbenprogram. Men hvordan endte det med, at den nordkoreanske handelsflåde blev holdt flydende af et forsikringsselskab på Midtsjælland? Og hvem havde ansvaret for at stoppe det? Lasse Skou Andersen er i studiet og folder den spektakulære sag ud i denne Radio Information special. – og så ringer chefredaktøren da også lige ind med en optur. 

Página 3 de 15