Radio Information

Fredag udkom bogen Genopdragelsen af journalisterne Lasse Skou Andersen, Sebastian Abrahamsen og Anton Geist. Den fortæller historien om Samia, en ung kvinde fra København, der bliver udsat for intens socialkontrol af sin far og ender med at blive sendt på en årelang genopdragelse i Pakistan. Jeg får besøg af to af forfatterne til en snak om bogen, men også om den berøringsangst, der har eksisteret på venstrefløjen i forhold til at tale om social kontrol i muslimske miljøer. Bogen kan købes her, og i næste uge kan du finde den medfølgende podcast i Radio Informations feed. Her har journalisterne bedt fagfolk og politikere om at læse bogen og komme med bud på, hvad vi som samfund kan gøre for at hjælpe de unge.   Dette har også været ugen, hvor verden måtte sige farvel til Diego Armando Maradona, legenden fra Argentina, der kom fra slummen og blev verdens største fodboldspiller. Som Martin Østergaard-Nielsen skriver i en nekrolog: »Han var et ikon for det globale syd, de underkuede og undertrykte. Hans lys

I denne uge måtte den socialdemokratiske fødevareminister Mogens Jensen træde tilbage. Det skete efter et forløb, hvor regeringen først besluttede at aflive alle mink i landet for at forhindre spredning af coronavirus og angiveligt først senere opdagede, at beslutningen var ulovlig. Ifølge indlandsredaktør Anton Geist er der »ingen tvivl om, at den forvaltningsmæssige skandale rækker langt videre end den snart forhenværende fødevareminister«. Han er med i studiet og fortæller hvorfor. Også Rune Lykkeberg er med i studiet, han har læst Barack Obamas nye selvbiografi, hvor den tidligere præsident vejer de forventninger, han skabte i forbindelse med valget i 2008, op mod de politiske resultater, han leverede i årene efter. Lykkeberg skriver blandt andet, at det er »bemærkelsesværdigt, at den mand, som netop gav sine tilhængere og beundrere troen på idealerne tilbage, selv bliver så desillusioneret. Han, der sagde: ’Ja, vi kan’, oplever gang på gang, at det kan han så ikke alligevel.« Og sidst, men ikke min

Vi har fået en ny udgave af Højskolesangbogen, og i den forbindelse er der skrevet en hel masse. Jeg vil undgå at kommentere andre – man skal have lov til at føle indædt vrede over, at Mormors kolonihavehus er dømt ude – men blot gøre opmærksom på, at det klogeste, der er skrevet, heldigvis er skrevet af vores Bodil Skovgaard Nielsen. Hun kommer heldigvis ind til mig og fortæller om, hvordan det er at læse den fra ende til anden. Det gør Anton Geist også. Men det er lovteksten, der skal udlægges. For i denne uge befandt Mette Frederiksen (S) og hendes regering sig pludselig i sin hidtidigt største politiske krise, da det stod klart, at ordren om at aflive alle danske mink er ulovlig. Hvordan kunne de dog ende i den situation? Og hvilke konsekvenser vil det få? Indlandsredaktøren giver sine bud. Rune Lykkeberg er her også. Til en befriende optur over Joe Bidens sejr – for nu skulle den vist være sikker, og den er endda større, end vi turde håbe på, da vi sad her sidste uge. Men gid Biden dog ville holde op m

Kære lytter På en måde har alle foregående episoder af Radio Information ledt op til denne. De mange, mange timer vi gennem årene har brugt på at længes mod, drømme om, foruddiskontere dagen, hvor det amerikanske folk ville sige ’tak for dansen, Donald Trump, vi springer lige den næste over.’ Derfor kunne man tro, at det var en flad fornemmelse, da Rune og jeg fredag eftermiddag tændte mikrofonerne. For det var for det første ikke ’den blå bølge’, vi håbede på. MEN DET SKAL FANDME IKKE FORHINDRE OS I EN ORNLI SYG OPTUUUUUUUR! Og så tager vi alle men’erne bagefter. For eksempel risikoen for, at Trump ikke vil medvirke til den for demokratiet så afgørende fredelige overdragelse af magten. Og det faktum, at Trump lever videre i vores verden i kraft af den halvdel af den amerikanske befolkning for hvem, han stadig er svaret på deres drømme om et bedre liv. Velkommen til Radio Information, hvor vi også taler med korrespondent Christian Bennike, om hvilke 8 erkendelser vi kan drage på baggrund af det valgdata,

Kære lytter Der er en ting, jeg hele tiden har vidst, vi skulle tale om her i podcastserien Langsomme samtaler om USA: den amerikanske techkapitalisme. I 2008 jublede vi over alle de data, Barack Obama kunne skaffe – og om alle de mennnesker, han kunne mobilisere, fordi han samarbejdede med Google. Vi hyldede det som en ny aktionsform. I dag, 12 år senere, kalder vi den samme indsamling af data for overvågningskapitalisme. Og vi betragter det som en trussel mod menneskets frihed i det 21. århundrede. Det er en kapitalisme, der er overalt. Vi ved godt, at det er forkert at bruge Google, men vi bliver ved, fordi det er nemt, og fordi vi er blevet afhængige af det. Så hvordan overvinder man techkapitalismen? Det spørgsmål har en del med det amerikanske valg at gøre. Og noget tyder på, at det er en kamp, der faktisk kan samle republikanerne og demokraterne. Derfor skal vi tale med Shoshana Zuboff, professor emerita fra Harvard, der har skrevet den absolut vigtigste bog om kampen mod techkapitalismen, Overv

Kære lytter Jeg har længe tænkt, jeg op til valget 3. november har villet tale med en rigtigt radikal tænker. En, som så verden udefra, som kommer fra vores oplysningstradition, men som ikke er en del af polariseringen i USA. En, der ikke bekymrer sig om at redde nationens sjæl. En som Lea Ypi. Den 41-årige tænker er vokset op i det kommunistiske Albanien, hvorfra hun rejste til Storbritannien og i en ung alder blev professor på London School of Economics. Hun er en af Storbritanniens førende venstreorienterede intellektuelle. Og hun er vidunderligt klar at høre på. Som når hun giver os følgende advarsel: »Hvis vi fokuserer på manden Trump i stedet for det fænomen, som han repræsenterer, risikerer vi, at vi bliver ude af stand til at forstå fænomenet, hvis det dukker op igen om fire år. Muligvis fra én, der er endnu værre eller endnu farligere.« Jeg håber, at du får lige så meget ud af samtalen, som jeg gjorde. Velkommen til endnu et bonusafsnit om USA her i Radio Informations feed. Rune Lykkeberg Ch

Nu er den her! I årevis har vi talt om den. Et slag på tasken i noget, der ligner 3 døgn, har vi drøftet den med håb og længsel. Og nu er den her: Den amerikanske folkeafsteming for eller imod Donald Trump. Velkommen til en særudgave af Radio Information om det amerikanske valg. Hvor vi får besøg af udlandsredaktør Mette-Line Thorup og journalist Mathias Sindberg til en snak om, hvorfor alting peger på, at det bliver den demokatiske modkandidat Joe Biden, der vinder, men også om alle de måder at det alligvel kan gå galt. Og så om den gruppe, der vil sikre et magtskifte.  Korrespondent Martin Burcharth er igennem fra Boston for at tale om Senatet, for skal Biden kunne føre politik efter en sejr, så kræver det, at Demokaterne vinder Senatet tilbage. Og så skal vi da også lige vende den måske sidste store sejr for det republikansk dominerede Senat: hasteudnævnelsen af dommer Amy Coney Barrett til den amerikanske højesteret. Og så skal vi ikke glemme Rune Lykkeberg. Han kommer i studiet for at tale lidt om fø

Kære lytter De seneste fire år med Donald Trump som præsident i USA har været et vildt eksperiment med demokratiets grænser, som jeg ikke havde regnet med, at jeg skulle opleve i min levetid. I hvert fald ikke i USA. Det er en helt ny episode i demokratiets historie, som vi kan være med til at skrive. De seneste fire år har også været et møde med et fænomen, som vi nok har talt om tidligere og advaret en del mod gennem årene, men som vi bestemt heller ikke havde troet, vi skulle opleve som den ledende position i det amerikanske demokrati: populismen. Vi har været nødt til at forholde os til, hvad populismen er, hvorfra den henter sin styrke, og hvordan vi skal forstå populismen som et egentligt politisk projekt. Den, der har lært mig mest om demokratiet som historie, og den, der efter min opfattelse har skrevet den mest indsigtsfulde bog om populisme, er den franske politiske tænker, samfundsforsker og intellektuelle Pierre Rosanvallon. Så når man skal tale om demokratiets historie, og når man skal ana

Der er rimelig stor statistisk sandsynlighed for, at en fremtidig minister var blandt de ti unge mænd, der deltog i en chattråd under et hovedbestyrelsesmøde i DSU, som blandt andet rummede kommentarer om kvinderne på talerstolen såsom: »Kvinder skal have pik, tæsk og kartofler. Og er der bøvl med dem, kan de undvære kartoflerne.« I TV2’s dokumentar Partiernes skjulte overgrebfortæller ni kvinder om deres oplevelser med chikane og overgreb i ungdomspartierne. Debatredaktør Gry Inger Reiter har set den og kommer i studiet. Europakorrespondent Christian Bennike er igennem fra Bruxelles. Onsdag blev der nemlig enighed om en reform af det europæiske landbrugstøttesystem, en reform, der gerne skulle skubbe europæisk landbrug i en mindre klimabelastende retning. Det skete ikke, vurderer han. Men hvad skal så til? Rune Lykkeberg er her og har en optur over, at den amerikanske valgkamp er så gabende kedelig. For det ville den jo ikke være, hvis Trump havde haft det ekstra gear, som vi frygtede. (Debatten natten ti

Kære lytter Jeg har i mange år beundret den amerikanske filosof, aktivist, forfatter og intellektuelle Cornel West. Der er ingen, der er så radikale som Cornel West, men der er heller ikke nogen, der er så gode til at omfavne dem, han er uenige med og samtidig respektere uenigheden. Cornel West kalder sig selv for en bluesmand og jazzmand, kristen og socialist. Og så har han det mest vidunderlige temperament. Han kan udpege alt det, der er ad helvede til i verden, men han er også fortryllende begejstret og optaget af politik, film, musik, filosofi, litteratur og fællesskaber.  Jeg var derfor så glad, da han sagde ja til at stille op til den serie af samtaler med intellektuelle om USA, som vi udsender her op til præsidentvalget den 3. november.  Gennem fire afsnit skal vi blandt andet tale klimakamp, demokrati, kapitalisme og hele den moralske orden. Og vi tager os rigtig god tid til at gøre det. Derfor kalder vi podcasten Langsomme samtaler om USA. Du kan høre den der, hvor du normalt hører Radio Informat

I årtier har man beregnet de økonomiske konsekvenser, når man har fremsat nye love eller vedtaget store infrastrukturprojekter i Folketinget. Hvad koster det at gennemføre? Hvor mange investeringer og hvor store effektiviseringer vil det medføre? Hvor mange arbejdspladser vil det skabe? Hvor meget vækst? Den slags, cost og benefits. Men konsekvenserne for klimaet har ikke været beregnet. Indtil nu. Jørgen Steen Nielsen fortæller i ugens Radio Information om de nye regnevejledninger i Finansministeriet. Line Vaaben, journalist på Moderne Tider, fortæller om en sag fra 1950’erne og 1960’erne, hvor grønlandske børn blev adopteret af danske forældre. Ofte på tvivlsomt juridisk grundlag. Det er en historie om børnene – men også om forholdet mellem Danmark og Grønland og den såkaldte danisering. Og til sidst er der kunst. Vi har givet jer den store indføring i tysk højkultur, de europæiske filosoffer og de franske oste, men Information er som bekendt en skole, man aldrig bliver færdig med. Og i denne uge er der

Kære lytter Her kommer noget, jeg har glædet mig til at dele med jer. Det amerikanske valg den 3. november bliver måske det vigtigste i vores levetid. Og for at forstå at forstå de store linjer og landets voldsomme opbrud, har jeg i en ny podcastserie taget kontakt til nogle af de intellektuelle i USA, som jeg allerhelst har villet tale med. Vi skal blandt andet tale klimakamp, demokrati, kapitalisme og hele den moralske orden, og vi tager os god tid til at gøre det. Derfor kalder vi podcasten Langsomme samtaler om USA. Du kan høre den der, hvor du normalt hører Radio Information, eller du kan finde podcastens egen kanal ved at søge på ’Langsomme samtaler om USA’ i din foretrukne podcastafspiller. Den første er den amerikanske professor Robert Reich, som altid har fascineret mig. Han på den ene side skrevet nogle af de mest kapitalismekritiske bøger om, hvordan overklassen løb med pengene, og hvordan globaliseringen smadrede det hele for arbejderklassen. Men han evner også at være en del af systemet – b

»Vi, der underskriver denne appel til regeringen og Folketinget, er bekymrede for, at manglende erkendelse af situationens alvor fører til, at vi gør for lidt for sent for at bremse klimakrisen.« Sådan lød en opfordring, som vi på Dagbladet Information sendte afsted sammen med 139 fremtrædende personer fra græsrodsbevægelser, erhvervslivet og den politiske sfære på Folketingets åbningsdag. Det var optur, men er der tegn på, at det rykker noget? Rune Lykkeberg er i studiet for at tale om det. Er du på listen? Ellers kan du stadig nå at skrive under, og det gør du lige HER. Men vi skal naturligvis også tale om den sag, der for en stund har fået alle andre diskussioner til at forstumme: Morten Østergaards afgang som formand for De Radikale. Vores politiske kommentator Lars Trier Mogensen udlægger ikke blot sagen om den oprindelige krænkelse af Lotte Rod og den efterfølgende håndtering, men også de personopgør og uenigheder om partilinjen, der var benzin på bålet. Og så skal vi tale om samtidskunst. I sidste

I denne uges Radio Information skal vi endelig tale om Amazon-stifteren Jeff Bezos, og her må jeg nok hellere komme med det, der i moderne termer hedder en disclaimer: Jeg bliver sært opstemt af at tale om Jeff Bezos. For i en kompliceret verden, hvor de stenrige er buddhister, kurerer sygdomme og uddeler solceller i indiske landsbyer, er han stadig en god, gammel, gedigen gnier. Han er den moderne pendant til ’kapitalisten’, der var på de plakater, som hang i mit barndomskollektiv: En opsvulmet pengepuger med høj sort hat båret frem af forarmede arbejdere, der skaber hans formue i deres ansigts sved. Og nu ses Bezos også som den øverste coronabaron. Amazons ejers formue er nemlig eksploderet under coronakrisen, mens millioner er blevet arbejdsløse. Det er kun fair at lade dem, der har lukreret ekstremt på krisen, finansiere kriseindsatserne via en skat på merindtægten, skriver klummeskribent Pelle Dragsted i et debatindlæg. Jeg ringer til ham og får ham til at uddybe. Og så skal vi tale om et af de område

Vi skal snakke #MeToo. Selvfølgelig skal vi det. Sofie Lindes nu så berømte ord satte gang i en lavine, der vil ændre den danske mediebranche for altid. Og det er optur for os alle sammen, mener Rune Lykkeberg. Som han skriver i en leder: »De unge er blevet kritiseret for at være krænkelsesparate og overfølsomme. Men deres forståelse for, hvad man ikke skal finde sig i og skal sige fra over for, har vist sig som et kritisk beredskab, der er frigørende for os alle sammen.« Han kommer i studiet og uddyber. Og så skal vi tale om, hvordan #MeToo helt konkret har udfoldet sig på Ekstra Bladet. Information kunne tidligere på ugen berette, at 46 tidligere og nuværende kvindelige ansatte havde stilet et brev til chefredaktør Poul Madsen og Ekstra Bladets direktion, hvori de beskriver en arbejdsplads præget af en sexistisk kultur. Med upassende kommentarer, befamlinger og et overgreb. Journalisterne bag, Louise Drivsholm og Laura Friis Wang, kommer i studiet.   Trump har ret: Medier behandler ham anderledes. Sådan

I sidste uge fremlagde elbilkommissionen en rapport med anbefalinger til, hvordan Danmark får flere elbiler og færre fossilbiler på vejene. Rapporten er 246 sider lang, kommissionen har arbejdet i 18 måneder, og konklusionen er denne: Det vil koste 5,7 milliarder i 2030 at få en million biler på vejene om ti år. Men nu viser det sig, at beregningerne af omkostningerne bygger på misvisende tal. Det får omstillingen til at se dyrere ud, end den i virkeligheden er, siger flere eksperter. Martin Bahn og Mathias Sindberg fra indlandsredaktionen er med i studiet. Chefredaktør Rune Lykkeberg er også med. Som altid, og som altid med en optur. I denne uge over filmen Coastal Elites, som både er en komedie og en analyse af problemerne i det amerikanske samfund: Vi tror alle sammen, problemet er Trumps populisme, men ifølge filmen er det i virkeligheden de liberales provinsialisme. Det er måske ikke en rigtig analyse, men det er sjovt at se den foldet ud af fem fiktive personer fra ’the coastal elite’ over 87 minutter

»Regeringens CO2-regnestykke er en katastrofe.« Sådan kunne man læse i onsdagens avis i en kommentar af Jørgen Steen Nielsen. Anledningen var, at vi med Eldrup-kommissionens udspil om 750.000 elbiler på de danske veje om ti år er nået dertil, hvor der kan gøres status på regegeringen fremskridt på klimaområdet. Og der tegner sig desværre efterhånden et klart billede af, at det lovbundne nationale mål om 70 procents reduktion i 2030 ikke kan nås med den klimastrategi, regeringen indtil nu har forfulgt. Jørgen Steen Nielsen kommer i studiet. (Ham, der i sidste uge vandt Publicistklubbens jubilæumspris, spørger du? Jep, ham.) Og nu vi er ved elbiler. Det er faktisk ikke så svært, som det lyder. Det ved vores nyhedsredaktør Anders Fjordbak-Trier. Han har nemlig sat sig for at skifte den gamle benzinbil ud med el, og over sommeren har han skrevet en klummeserie om det projekt. ’Anders vil ha' elbil’ kaldte vi den. Anders fik elbil og kommer forbi mig for at overbevise os andre om det samme. Jeg ved ikke, hvorda

Den tyske filosof Georg Wilhelm Friedrich Hegel har betydet så meget for vores forestillinger om modernitet, historie og fremskridt, at vi alle er hegelianere – de fleste af os ved det bare ikke. Hegel fyldte 250 år den 27. august, og det fejrede vi på Information med et arrangement på dagen. Der var quiz, fødselsdagssang og debat med Rune Lykkeberg og forskerne Anna Cornelia Ploug og Niels Grønkjær. Lyt med her. 

Mette Frederiksen er ikke længere i begyndelsen af sin regeringsperiode. Hun er lige midt i den. Derfor er det på høje tid, at regeringen sætter handling bag de grønne løfter. Og derfor var det lidt nedtur, at det ikke var klimaforandringerne, regeringen annoncerede krig imod, da de mandag fremlagede finasnloven, men konsekvenserne af coronavirussen.  »Det vigtigste for regeringen er at genskabe hverdagsdriften i Danmark med børn, der går i skole, forældre, som går på arbejde, og forlystelser sig. Problemet er bare, at den måde, vi i dag driver den hverdag på, har langsigtede konsekvenser for de næste generationers betingelser for at gå i skole, på arbejde og more sig,« skriver Rune Lykkeberg i en leder. Han kommer i studiet og uddyber.  Til gengæld blev regeringen og dens støttepartier tirsdag enige om, at voldtægtslovgivingen i Danmark skal ændres, så den blivet samtykkebaseret. Det har delt vandene: Blandt juridiske ekperter, i befolkningen og også her på avisen, hvor vi tidligere har skrevet en leder im

Så er der radio! I denne uge til dels dedikeret til det, der kan blive den mest alvorlige efterretningsskandale i nyere dansk historie. Tilsynet med Efterretningstjenesterne udsendte mandag en pressemeddelelse, hvori der var opregnet en række alvorlige kritikpunkter vendt mod Forsvarets Efterretningstjeneste. Ifølge tilsynet indikerer dokumenter, at FE ulovligt har indhentet og videregivet oplysninger om danske statsborgere, at de har tilbageholdt centrale oplysninger for tilsynet og har givet tilsynet usande oplysninger, og at FE ulovligt har »behandlet oplysninger om en ansat i tilsynet«. Hvis den sønderlemmende kritik af FE står til troende, har tjenesten krænket de frihedsrettigheder, som den har til opgave at beskytte. Men det står også klart, at politikerne har givet FE alt for frit spil.Sebastian Gjerding udlægger sagen.  Og så skal vi tale med kulturredaktør Katrine Hornstrup Yde om en af de mest hypede serier lige nu. ’I May Destroy You‘ hedder den, og den er skrevet, instrueret, produceret OG spil