Efter Otte

  • Autor: Vários
  • Narrador: Vários
  • Editora: Podcast
  • Duração: 238:21:01
  • Mais informações

Informações:

Sinopse

Klokken er otte, og vi er klar til at servere et miks af indslag fra hele kanalen om tidens store emner.Kasper Lundberg har samlet en radiofonisk æske godbidder med perspektivrige og spændende interviews og debatter til aftenkaffen.

Episódios

  • Lytternes bedste minder

    31/10/2019 Duração: 02h47min

    Alt det guld, som I lyttere har sendt til os gennem se seneste par dage er blevet gravet frem fra minerne. Nu sendes alt det bedste - og kun det bedste - gennem otte år . Lyt med når jeres mest mindeværdige, rørende, rystende og bevægende uddrag bliver samlet og sendt op til radioens sidste time.

  • Dårlig stemning, gæster der udvandrer, og strippere der fortæller

    30/10/2019 Duração: 02h45min

    Den allersidste udgave af en traditionel Efter Otte-udsendelse byder på uddrag med skænderier og høje bølger. Efter Bibelskolen kan du høre nogle af de dramatiske gæste-exits og udvandringer, som studierne har lagt scene til i løbet af de sidste 8 år. Og netop så den dårlige stemning ikke overskygger hele aftenen, kan du høre en sidste og tredje time om strip og porno.

  • Slåskampe og slagsbrødre

    29/10/2019 Duração: 02h45min

    Der er øretæver i luften i aftenens Efter Otte Efter Bibelskolen fortsætter vi det bibelske tema med et uddrag om vold og sex i Det Gamle Testamente fra 24 Spørgsmål Til Professoren. Der er indslag om slåskampe på både værtshuse, natklubber og under en klassisk koncert. Hør hvilket, der startede på grund af knitrende slikposer. Kom med på en rolig fodboldtur og en legendarisk danseklub. Og så opstår der tumult over et blomsterudsalg på Fyn.

  • & om Efter Otte og en kærlighed til arkivet

    28/10/2019 Duração: 55min

    Efter Otte handler i aften om Efter Otte og om at se gæster blive værter og se gale radio-eksperimenter bliver til populære lytter-darlings.

  • Showet fortsætter og et sidste kig på weekendens programmer

    25/10/2019 Duração: 02h45min

    Tæppefaldet nærmer sig, og efter bibelskolen, så er der i aften fokus på nogle af de programmer, der holder skruen i vandet, efter Radio24syv har fået at vide, at man ikke vandt en ny DAB-kanal. The show must go on, som man siger og synger.Til sidst i programmet er der et kig på de sidste weekendprogrammer. Her vil man nok kunne ane et farvel-tema.

  • Fortvivlelse og depression kureres med kunst, tv med elge, musik og særlig...

    24/10/2019 Duração: 02h45min

    Når vi bliver fortvivlede og depressive kan vi ty til lykkepiller eller samtaler. Men når det ser helt mørkt ud, kan man også se på kunstværker med en svævende kvinde, ligesom en fodboldlegende, der har kureret svær depression med et Chargall-værk. Eller man kan gøre som Maria, der lytter til sin favoritmusik for at holde de mørke tanker væk. De to kanalchefer tager i Kentaur-terapi, fordi (mis)brug af nikotintyggegummi kommer imellem dem. Og en muskelsvindsramt mand tænker kreativt, så han stadig kan spille på sit elskede Steinway-flygel. Hele aftenens Efter Otte er eksempler på alternative terapiformer, uanset om de involverer musik, kunst, dyr eller dyb meditation.

  • Om død, og lidt om magt

    23/10/2019 Duração: 02h45min

    Det er sorte dage på radioen, for inden længe skal vi slukke for det, vi allerbedst kan lide. Vores taleradio. Det er derfor ikke underligt, at Efter Otte er en samling radio om døden i al dens uforudsigelighed. Vi skal høre historier om, når den kommer snigende, såvel som når den pludselig dukker op. Om sygdomme og vira, der kan udslette 2% af verdens befolkning og om døden som aktivistisk værktøj. Det er alt sammen efter en time om magt og et nyt frisk afsnit af Bibelskolen.

  • Spiluniverser der går i sort og gaming der koster alle de unges lommepenge

    22/10/2019 Duração: 02h45min

    Det er en gammel diskussion, at computerspil skaber voldelige unge og gør dem afhængige. Ganske givet lidt for gammel. Måske skal vi i stedet tale om den kommercialisering, som fylder mere og mere i en spil-branche med såkaldt "gratis" spil som Fortnite. Som i øvrigt gik i sort under et planlagt nedbrud, der efterlod danske teenagere som paniske og bange midt i deres efterårsferie. De nye diskussioner og fremtiden for vores computerspil er Efter Otte i aften en samling af. Kirsten Birgit spiller Fallout 4 med en dansk skuespillerinde, og René Fredensborg forstår slet ikke, hvordan en 15-årig orker at bruge 700 kr. på danse-moves og effekter inde i et spil. Desuden er der helt analog læsning af et bibelkapitel allerførst, selvfølgelig.

  • Forældreintra er dødt. Længe leve Aula.

    21/10/2019 Duração: 55min

    I aften har Efter Otte fokus på det nye system, der skal lette kommunikationen mellem elever, lærere og forældre. Der er også klip med debatter om, hvorvidt man lærer mere med en computer og et internet, end man lærer med en blyant og papir.

  • De fyrre fedeste forskellige ting, reportager fra Syrien og weekendens...

    18/10/2019 Duração: 02h45min

    Efter Bibelskolen så er der forskellige klip fra nogle af Fedeabes 40 fede ting. Der vil være tilfældige nedslag i katastrofer, sygdomme og svampe.I anden time er der sammenklip fra de reportager freelancejournalisten Thea Pedersen har sendt i morgenprogrammet hele ugen. Hun har krydset grænsen til Syrien og har holdt morgenprogrammets lyttere opdaterede med den seneste udvikling.I sidste time er smuglyt på weekendens programmer. Hør blandt andet Knud Romer skælde ud på socialdemokratiet, og hvordan den øverste magt i medierne opererer i Magtens Stemmer.

  • Fordummende fjernsyn og de dejlige danske dialekter

    17/10/2019 Duração: 02h45min

    Først er der Bibelskole, og så skal vi se på, om Georg Metz bliver dummere af at hygge sig med 50 minutter af Aftenshowet, hvor et kendispanel vender aktuelle emner. Herefter tager vi en tur rundt i Danmarks skønne dialekter. Vi hører gang på gang, at de lokale sprog gisper efter vejret, men er det rigtigt at unge sønderjyder hellere vil tale Københavnsk? Hvilken dialekt er der mest status i? Og bliver fynboer betragtet som uintelligente, når de udelader d'erne?

  • Ren og skær mesterlære over hele linjen

    16/10/2019 Duração: 02h45min

    Kom og lær med Efter Otte! Efter Bibelskolen er der udsigt til en masse (med garanti) brugbar viden, som du kan labbe i dig. Uanset om du mangler fifs til finpudsning af din strubesang, dit stand-up-show eller din krimiroman. Hvordan spiller man for eksempel overbevisende Shakespeare-skuespil? Findes der genveje til at slippe godt fra enhver snak om rockmusik, hvis man nu bare bedst kan li' Drake? Og hvordan finder man balance i sit parforhold? Vi lytter til nylige og ældre uddrag med mennesker, der allesammen har noget, de vil lære fra sig i radioen.

  • Skrantende tillid løses med flere kameraer, og tag med på ø-hop

    15/10/2019 Duração: 02h45min

    Skrantende tillid løses med flere kameraer, og tag med på ø-hop.Først skal vi se på de 300 ekstra kameraer og resten af de tiltag og beføjelser, som regeringen har foreslået i den såkaldte 'sikkerhedspakke' i sidste uge. Sammen med Aflyttet og Politiradio kaster vi et kritisk blik på den øgede overvågning - for har de overhovedet en effekt? Og hvordan hænger den sammen med Mette Frederiksens beklagelser om videoovervågede jordbær-boder? Og så letter Efter Otte anker og tager på et ambitiøst radiofonisk ø-hop rundt i Danmark. Vi skal lytte til uddrag om kærlighed på Ærø, bunkere på Fanø, en satanisk kult på Anholt og en heldig lottoklub på Samsø.

  • Stram Kurs vicepartileder melder sig ud

    14/10/2019 Duração: 55min

    Efter bibelskolen handler Efter Otte i aften om en samtale med Martin Christensen, der var vicepartileder i Stram Kurs.Han deltog i programmet Stram Diskurs med Nima Zamani, men for at være med i radioprogrammet var han nødt til at melde sig ud af partiet. Hør hvorfor og om hans politiske visioner for Danmark.

  • Tyrkiet, kurdiske stemmer, Syrien og et udpluk af weekendens programmer

    11/10/2019 Duração: 02h45min

    Nu hvor Tyrkiet, Syrien og Islamisk Stat igen er kommet i søgelyset for medier og verdens ledere, så bringer Efter Otte i aften forskellige klip derfra.Hør om hvad der bliver skrevet om danskere med forbindelse til Tyrkiet, hvis de er kritiske overfor Erdogan eller har udtalt sig om kurdiske politiske grupper.Hør også et eksklusivt interview med en talsmand for Syriens Demokratiske Styrker, der frygter, at Tyrkiet er ved at begå et folkemord. Det er efter Bibelskolen, der er begyndt at tage hul på enden: Johannes åbenbaring. Til sidst er der smagsprøver på nogle af weekendens programmer.

  • Skodprodukter og en ring-light, guld og diamanter, situationen i Syrien og...

    10/10/2019 Duração: 02h45min

    Når vi har besøgt Bibelskolen og lyttet til lektion om det nyeste i Johannes Åbenbaring, skal vi se på tandblegningsproduktet SmileBright og andre eksempler på 'influenter', der er kommet galt afsted med deres markedføring af (i nogle tilfælde ligefrem) skadelige produkter. Hvorfor overhovedet sige ja til at reklamere for et lorteprodukt, spørger Det Vi Taler Om, mens Kirsten Birgit springer ud som reklamesøjle for brilleservietter. I anden time bliver det eksklusivt - når vi skal lytte til radio om guld og diamanter. Og undersøge teorier bag et skummelt juveltyveri af smykker til 70 millioner kroner, på duejagt med en diamantdatter og drikke vin med en guldsmed, der har valgt friheden frem for alt. Hvis du er forvirret over situationen i Syrien, hvor tyrkiske styrker har ramt 181 mål i det nordøstlige del af landet siden onsdag, så får du bedre styr på enderne i konflikten sammen med 24syvMorgen og Cordua og Steno. Og så spørger vi sammen med 100% Brian, om Københavns Kommune er i gang med at &#

  • Mettes "sikkerhedspakke", idealisme og håb, politisk fnidder og drama

    09/10/2019 Duração: 02h45min

    I aftenens Efter Otte starter vi med et kig på regeringens forslag om øget overvågning. Kan mange flere kameraer afhjælpe kriminalitet, eller vil de skabe et mere overvåget samfund til ingen verdens nytte? Og så kan du høre fra en kvinde, der fandt ud af, at hendes partner var hemmelig spion. Derefter er der en time om idealisme og håb. Med en tur dybt i arkivet, en fortælling om en journalistisk bedrift og om at lænke sig til et badekar i protest. Og til slut kan du høre radiouddrag om politisk fnidder, skandaler og drama - både internt og partier imellem. Vi hører også en analyse af Trumps besvær med Ukraine-sagen og de mange amerikanske kampagnevideoer, som bliver spyttet ud i kølvandet på den.

  • Ind i hjernen, ud i rummet

    07/10/2019 Duração: 55min

    Vi skal helt dybt ind og helt langt ud i aftenens Efter Otte. Astronauter på stribe oplever et markant skift i deres opfattelser af jorden, når de har været ude i rummet og betragtet kloden på afstand. Det kalder man 'The Overview Effect', og den følelse sætter Andreas Mogensen ord på i uddrag fra Elektronista. Og så skal vi dybt ind i hovedet, når vi undersøger narkosens mysterier. For hvad sker der egentlig i hjernen, mens vi er underlagt anæstesi og ligger i kunstigt koma? Er der bare helt sort, eller er der noget derinde? Og derude? Og så er der naturligvis Bibelskolen med Judas Brev.

  • Mette, den ægte. Radio Venstre og et kig mod weekenden

    04/10/2019 Duração: 02h45min

    Efter Otte har i aften en håndfuld klip fra Det Lille Mememageri, hvor det lykkes mememagerne at få fat på den person, der havde statsministerens brugernavn på Instagram, før hun fik det taget fra sig. Det blev til en officiel undskyldning og et indblik i, hvordan Facebook reagerer på og behandler folk med indflydelse og magt. I anden time bliver der spillet klip med den seneste uges tids lange interviews og samtaler med venstrepolitikere. Fortiden bliver endevendt, der bliver kigget indad, og der bliver spist på en færøsk michelinrestaurant. Til sidst er der et smuglyt på nogle af weekendens programmer, hvor du blandt andet kan høre vært og sognepræst Kristian Ditlev Jensen blive tatoveret.

Página 1 de 5