Pharaos Cigarer

"De dødes Rige" af Henrik Pontoppidan.  Jyttes mor, fru Bertha Abildgaard, besøger på Tyrstrups opfordring Enslev for at prøve at tale ham fra et opgør med partiet - men forgæves.  Den gamle lader sig ikke rokke fra sin beslutning om ikke alene at nedlægge alle sine hverv, inklusiv æresformandsskabet, men også helt at melde sig ud af det parti, han har været med til at grundlægge. Og han afviser endda fru Bertha temmelig groft. I mellemtiden aflægger Jytte sammen med sin fætter et besøg i portrætmaleren Karsten Froms atelier for at vælge et af to mulige portrætter af jægermesteren. Endnu en gang er Jytte endt i et mærkeligt frastødnings/tiltrækning-forhold til en mand. Foreløbig afviser hun, men Karsten From optræder ikke desto mindre ofte i hendes tanker. I Tyrstrups fløj af partiet indkaldes der til et hemmeligt møde for at drøfte "problemet Enslev", men da Tyrstrup møder op og fortæller om Enslevs beslutning, der helt overrumpler og chokerer forsamlingen, afsluttes mødet. Time 2:  

"De dødes Rige" af Henrik Pontoppidan.  Mads Vestrup kommer til at overvære et 0privende familiedrama hos komponisten Jørgen Berg, der i demonstrativ trods sætter ild til den 5oo-kroneseddel, han netop har fået som legat. Og vi møder igen Jytte Abildgaard, nu i selskab med sin fætter, John Hagen, der har solgt Storeholt til sin svigerfar og som nyvalgt folketingsmedlem er flyttet til København. Han fører Jytte sammen med maleren Karsten From, som hun jo egentlig afskyr, men alligevel finder lidt interessant. Time 2: Der udbryder åben krig i partiet, da valget af den nye kultusminister bliver offentliggjort. Det er jo provst Broberg. Den syge og svækkede Enslev udfordrer statsminister Tyrstrup og truer med at opgive sin stilling som formand og melde sig ud af partiet.  Fru Bertha Abildgaard, der er stærkt bekymret for sin datters efterhånden lidt blakkede rygte, bliver opsøgt af Tyrstrup, som beder hende om at bruge sin indflydelse hos Enslev til at forhindre, at han gør sine trusler til virelighed.

"De Dødes Rige" af Henrik Pontoppidan.  Den afskedigede præst og nuværende vandreprædikant Mads Vestrup er kommet til København og bliver kontaktet af en journalist fra Enslevs avis "5. juni", der åbenbart vil bruge ham i kampen mod den klerikale fløj af partiet. Vestrup er som en hund i et spil kegler, men lurer efterhånden den alkoholiserede journalist af. Den avislæsende og politiserende direktør Zaun opsøger statsminister Tyrstrup for at afværge, at provst Broberg udnævnes til ny kirkeminister, men det er umuligt. Han overbringer Enslev budskabet via dennes veninde frk. Enevoldsen. Time 2: Enslev ligger syg i lejligheden på Sankt Annæ Plads og modtager budskabet om provstens snarlige udnævnelse med stoisk ro; han var forberedt. Men det er en krigserklæring, nu skal det sidste slag mod den klerikale fløj i partiet slås, og han indkalder redaktøren af "5. juni" til et møde. Samtidig er Mads Vestrup, der har leveret stof til det første lille nålestik mod provst Broberg i avisen, gået med journalist

"De dødes rige" af Henrik Pontoppidan 7. Enslevs tale i skoven ved Storeholt bliver en lang undsigelse af præster i politik - uden navns nævnelse selvfølgelig rettet mod hans nevø, pastor Gaardbo for at spænde ben for hans mulige folketingskandidatur. Ved mødet trænger også vandreprædikanten Mads Vestrup sig frem og udtaler i forlængelse af Enslev en fordømmelse af levebrødspræsterne mundende ud i en kraftig moralsk vækkelsestale. Hele balladen munder ud i valget af en kompromis-kandidat, jægermester Hagen, Jyttes fætter, en temmelig naragtig figur, hvis hele økonomiske overlevelse afhænger af et folketingskandidatur. En sidste gang taler pastor Gaardbo med Jytte. Han erklærer hende sin kærlighed og viser også, at han er helt klar over, at Jytte lever bag en maske. Men hun afviser ham og stadfæster sin gudsfornægtelse. Time 2: Ved det endelige kandidatvalg vinder John Hagen stort over pastor Gaardbo. Det kommer i den anledning til et opgør mellem præsten og hans bror, der ikke er religiøs. Pastor Gaardbo

"De dødes Rige" af Henrik Pontoppidan.  Jægermester Hagen på Storeholt bliver temmelig piqeret, da skovtaksator Frandsen pludselig dukker op, for det er den mand han mistænker sin kone for at have en flirt kørende med, og på en efterfølgende udflugt til en arkæologisk udgravning bliver hans mistanke bestyrket, og også Jytte og hendes mor kan mærke det. Ubehaget ved opholdet er nu så stort, så fru Bertha beslutter sig til at rejse i utide. Jytte får hende dog til at afvente Enslevs besøg. Jytte aflægger sin veninde Meta et besøg i lægeboligen, og hun erfarer bl.a. at lægen ikke er spor religiøs, selvom hans bror altså er præst, men er stærk modstander af medicin og er imod bedøvelse ved børnefødsler. Jytte har også en føler ude i forbindelse med Metas svoger, der lever alene i præstegården, idet hans forlovede døde inden brylluppet. Time 2: Jytte sidder i haven en dag, da pastor Gårdbo kommer forbi for at se til en syg blandt personalet. Han opfordrer Jytte til at se ind til den syge en gang imellem.

"De dødes rige" af Henrik Pontoppidan.  På verandaen på Storeholt bliver Jytte og hendes mor præsenteret for stedets præst, pastor Gaardbo, der skal være meget populær blandt de fattige i sognet. Han kommer for at fortælle, at Tyge Enslev - den gamle politiske kæmpe - har meddelt, at han ønsker at tale ved et nært forestående arrangement. Da han er gået, fortæller fru Vilhelmine, at han er en nevø af Enslev, selvom han aldrig taler om det. Ved en samtale lidt senere forklarer jægermesteren, at pastoren er en søn af Enslevs broder, skolelæreren. Og i samalens løb røber han også, at han tænker over at lade sig opstille til folketingskandidat. Nu viser det sig også, at pastor Gaardbos tvillingebror også er kommet til egnen, nemlig som stedets læge, og at hans kone ikke er nogen anden end Jyttes gamle skoleveninde Meta. I en alvorlig samtale insisterer fru Bertha på at få at vide, hvad der er galt med gårdens økonomi, og jægermesteren må bekende, at han er i økonomiske vanskeligheder. Time 2:  Past

Vi præsenteres nu for en række nye personer her i 2. bog af De dødes Rige. Vi får lidt forhistorie for journalisten og politikeren Tyge Enslev. Hans far var smed i Enslev uden for Kolding, og han og hans søskende er vokset op et fattigt, men god hjem, og alle børnene vokser ud over deres miljøs rammer. Kun Tyge bliver dog landskendt, og der er en del misundelse og gnidninger imellem børnene, som har svært ved at acceptere at deres berømte bror skulle være noget særligt. Og er der ikke noget med, at han har opgivet sin barnetro og lever et umorals liv? Ved faderes begravelse synes Tyges søskende, at han igen fører sig frem og ligefrem laver skandale ved at tage ordet ved graven uden at have aftalt med de andre - og i øvrigt er det ulovligt for ikke-ordinerede personer at tale på kirkegården. Ved den efterfølgende middag fryser de andre ham ud, og han forlader selskabet uden at sige farvel.I 2. kapitel springer vi til Jytte Abildgaard og hendes mor, der er på vej til familiegodset Storeholt, hvor fru Berthas n

Torben trækker sig tilbage til sit hotel efter en begivenhedsrig dag. På turen har han kysset Jytte, og hun lagde selv hoved parat til kys! Men om aftenen er hun igen kølig og fraværende. Han lægger imidlertid ikke stor vægt på det, og dagen efter fortæller Jyttes mor ham da også, at Jytte bare var træt. Men hun fortier, at Jytte faktisk har bedt hende om at meddele Torben, at hun ikke er i stand til at elske ham nok. Moren forstår, at man ikke skal presse hende, for hun er på randen af et sammenbrud.På hotellet er Torben blevet opsøgt af direktør Zaun, der nu kan fortælle, at folketinget står foran at blive opløst og valg udskrevet, og at partiet (dvs. det radikale Venstre) gerne vil opstille Torben i en sikker kreds. Men Torben, der nu drømmer om et snarligt bryllup, beslutter sig til at afslå foreløbigt. Han er i det hele blevet i tvivl om store, samfundsforbedrende projekters nytte, efter at hans eget forsøg med et alderdomsasyl på Fausingholm ikker har givet andet end brok og bøvl og utilfredshed. I ande

"De Dødes Rige" af Henrik Pontoppidan.  Mads Vestrup går hjem fra sit mislykkede besøg på Fausingholm, men en kødets lyst driver ham op mod Jørgen Stauns gård. Det er Stauns kone, Oleane, der driver ham. Hans kone har altså ikke haft helt uret i sin mistanke. Men da han se hende og erfarer, at Jørgen Staun er kørt til Randers, bliver han alligevel forskrækket og prøver at slippe bort, men Oleane har låst døren og truer med at tage livet af sig. Mads bliver bange, og da han efter at hun er gået ind og har gemt sig finder hende i live, bliver han så lettet, at Oleane misforstår hans udtryk og kaster sig om halsen på ham. I næste kapitel er scenen en smuk ferieby på den italienske riviera uden for Genua. Et par af Torben Diehmers gamle bekendte opholder sig der, og de taler om Torben som snart ventes dertil. Og der tales også om Jytte Abildgaard, som sammen med sin mor opholder sig på stedet, og om det mulige forhold mellem Torben og Jytte.  Time 2: Jyttes mor betror datteren, at Torben er rejst d

"De dødes rige" af Henrik Pontoppidan.  Time 1: Godsejer Torben Dihmer er vendt hjem fra nyttesløs medicinsk behandling i udlandet. Han er sikker på, at han ikke har langt igen, og udsætter alle beslutninger vedrørende godsets vedligeholdelse til senere, for han når jo alligevel ikke selv at se noget af det færdiggjort. Men døden trækker ud. En dag får han besøg af en gammel ven fra studietiden, der nu er blevet en berømt læge. Han kommer med godt nyt: en opdagelse i Paris betyder, at der nu er helbredelse for Torbens sygdom, og en kur bliver straks påbegyndt - med lovende foreløbigt resultat. Lægen, Asmus Hagen, taler flere gange om sin kusine, Jytte Abildgaard, som Torben har kendt siden barneårene, hvor ferierne blev tilbragt på Asmus Hagens familiegods Storeholt. Og vi får at vide, at Torben og Jytte ved tidligere møder har sværmet for hinanden, men at Jytte på et tidspunkt har afslået et frieri. Det er imidlertid tydeligt for både Torben og Asmus, at de er vokser fra hinanden. Time 2: Den lokale præ

Peter kommer forvirret og paranoid hjem fra hovedstaden, men der er jo ingen, der har stjålet hans bankbog, og det kommer til en slags forsoning med Lina. Linas gamle mor, Martha, har længe gået og skrantet. Hendes mand, Lars, har jo solgt det gamle hus og bygget et nyt, som ingen af dem kan vænne sig til. Og hun får det dårligere og dårligere.  Time 2:  Gamle Martha dør efter på dødslejet at have fået tilgivelses nådegave og er blevet forsonet med Lars, som hun ellers ikke har kunnet tilgive. I Peters omtågede tanker spøger stadig søsterens mange penge, og forestillingen om, at han jo må få søsterens adresse, når hun ønsker sine kister eftersendt, holder ham oppe. Men en dag kommer der en lastbil og henter kisterne til garderoben på Københavns Hovedbanegård altså uden adresse. Og Peter bryder fuldstændig sammen. Det ender med at lægen indlægger ham. Til slut er Lina alene med sønnen Hans, som lader til at være sindsformørket, og datteren Maria Magdalena, hendes lys og håb.  Da hun en li

Degnens Hus af Hulda Lütken. Time 1: Linas og Peters ældste søn, Otto, har fået lungebetændelse og krisen nærmer sig. Lina er efterhånden sikker på at Otto skal dø, ikke mindst efter at hendes mor, gamle Martha, har fortalt om den dødsvarslende drøm, der aldrig slår fejl. Som sædvanlig affejer Peter alle den slags tanker og nægter at indse, at drengen overhovedet fejler noget alvorligt, indtil det allersidste øjeblik. Så begynder han at fable om at sende bud efter lægen, som han ellers altid har hånet, uden tanke på at lægen allerede har været der flere gange, at har lovet at komme igen her på sygdommens niende dag, hvor det vil vise sig, om det bliver liv eller død. Lina mister besindelsen og skælder manden huden fuld. Time 2: Det tager meget hårdt på faren at stå ved sønnens dødsleje. Lægen har givet den udmattede mor et sovemiddel, så hun sover under Ottos dødskamp, noget hun har meget svært ved at tilgive sig selv og lægen bagefter. Kort efter begravelsen dukker den længe ventede arvetante fra Amer

Degnens Hus af Hulda Lütken.  Degnens Peter, der er en veluddannet mand fra hovedstaden (og ateist) har trukket hele sin familie med til bønnehuset ifølge en pludselig indskydelse. Og det ender med, at han springer op og vil begynde at bevise over for menigheden, at gud ikke er til. Det får han selvfølgelig ikke lov til. Lina føler endnu en gang skam på familiens vegne, men samtidig en sær stolthed over et gensyn med det stejle og fandenivoldske i manden. Det er op mod jul, og de har kalket nogle af væggene og i den forbindelse flyttet stigen op til loftet. Lina går op for at sortere farvede klude og glemmer det med stigen. Hun træder galt og falder ned i hullet og slår sig slemt. Hun føder et dødfødt barn. Time 2: Vi springer lidt frem i tiden. Der er kommet et nyt barn, en dreng med hareskår. Lina føler sig forfulgt af skæbnen, og hendes irritation over den uduelige mand tager til. Hun kan ikke lade være med af og til at ønske den nyfødte død, og sådan har flere af de andre børn det også, men ikke Mari

Degnens og Linas datter Maria Magdalena er 6 år og nu er hun gået hjemmefra. Hendes storesøster har drillet hende. Hun er godt nok kommet lidt i tvivl undervejs, men hun tager sig sammen og går videre, såret dybt i sin stolthed. Men da mørket falder på, synker hun fortvivlet sammen og kan ikke mere. En mand kommer kørende i mørket. I forårsnatten plages han af selvbebrejdende tanker. Han har engang slået sin syge kone ihjel, så han kunne få sig en ny og rask kone i huset i stedet for. Og deres lille barn døde også. Det er ikke rare tanker, men så hører han et barn græde i mørket, og han aner en mulighed for at sone lidt af sin brøde, han finder pigen og tager hende med op i vognen. Time 2: Maria Magdalena har været borte i tre døgn, og Lina er ved at gå til af ængstelse. Alle egnens ledige mænd har været ude at lede og trukket vod i mosehullerne uden resultat. Men Lina gamle mor, Martha, er sikker på at barnet vender hjem endnu i denne nat. Og ganske rigtigt. Klokken er over midnat, da der lyd

Time 1: Gamle Martha er syg, men holder sig oprejst og er på vej til sin datter i Degnens Hus. Datteren Lina er gift med skolelæreren, degnen, og hun har bedt sin mor om at finde på et navn til den nyfødte pige. Martha mener, at pigen skal hedde Maria. Da Martha er kommet hjem, går hun i seng. Hendes mand, Lars, kommer hjem og giver meget ondt af sig, da han opdager, at konen ikke har røgtet dyrene for natten. Der er ikke meget medfølelse at hente hos ham. Barnets mor, Lina, har taterblod i årene og en vis uro i kroppen, hun må ud og gå i nattemørket ind imellem. Hun følte sig tiltrukket af skolelæreren, en studeret mand, men han er også en selvovervurderende fantast, der går meget op i politik og ser sig selv som et mægtigt talent. I skolen kan han af og til ryge helt ud ad en tangent og begynde at prædike ateisme og brandesianisme for ungerne, der når læreren kommer i trance af at høre sig selv kan kravle ud ad vinduet og løbe rundt og lege. De to ægtefæller har altså ikke meget til fælles, og Lina f

På sin rejse i årene 1789-1790 er Jens Baggesen nået til Mannheim, en by der er karakteriseret ved sin meget retlinede byplanlægning. Ligesom i New York er alle gader snorlige og krydser hinanden vinkelret. Det får Baggesen til at udbryde i et helt lille essay om, hvordan det lige og vinkelrette symboliserer død, mens livet jo er krumt og buet og fuld af overraskelser. I anden time: Baggesen når med sine rejsefæller til Strasbourg, hvor den store domkirke betager dem. Skildringen af Baggesens opstigning i tårnet og spiret hører til noget af det mest besættende i dansk litteratur, man ligefrem mærker den svimle og æteriske fornemmelse, der får Baggesen til at føle sig nær Gud. 

Inden oplæsningen af Baggesen går videre, får vi lige afslutningen på den passage fra Elith Reumerts bog, som afsluttede første time. I Labyrinten springer vi nu frem til kapitlet om Frankfurt, der bl.a. indeholder den berømte beskrivelse af Jødegaden og den deraf udledte moralske fordømmelse af de anti-semitiske love og regler, der dengang fornedrede jøderne overalt i Europa. Her var Baggesen i sin følelse og i sin argumentation langt forud for sin tid.

I sit prosahovedværk, rejseromanen Labyrinten, skildrer Jens Baggesen en rejse til kurbadet i Pyrmont og videre over Frankfurt, Mannheim og andre tyske byer i årene 1789 til 1790. I første time får vi beskrivelsen af den hektiske afrejse fra København ikke mindst hovedpersonens styrten rundt efter et pas på en søndag - og sørejsen til Kiel. Det er et højt opgearet, sansemættet og følsomt sprog, Jens Baggesen gør brug af, og det er bl.a. det, der gør værket til en enestående klassiker i dansk litteratur. V før også lige første del af forfatteren Elith Reumerts beskrivelse af Baggesens særprægede person fra bogen Elskovs Labyrinther fra 1926.

I en lille by ved Limfjorden indlogerer Hans Råskov sig, mens nervesammenbruddet som en galoperende galskab hærger hans sind. Det bliver til flere års driven omkring uden lyst til noget som helst. En stor tomhed har grebet ham. En vinterdag, da han går langs fjorden, hører han, at en dreng går gennem isen. Han bliver grebet af en stor ømhed for denne dreng allerede inden han møder ham. Han går ud og redder ham op og får ham sendt hjem, men selv har han ikke kræfter tilbage til at komme op. Grebet af en stor sjælefred glider han ned i døden.Efter oplæsningen følger et interview med Hjortø-kenderen Esther Kielberg og vi slutter af med et brudstykke fra et Hjortø-essay om cigarens velsignelser

Hans Råskov er vendt hjem til Danmark og på en rundrejse i landet støder han tilfældigt på Anna, den unge pige han så brat flygtede fra. Hun er ikke blevet gift, men driver en modeforretning i byen. Det viser sig, at hun stadig har følelser for ham, og de står over for at skulle giftes, da deres fremtidige hjem bliver hærget af en voldsom brand. Denne ulykke vækker hele den undertrykte galskab i Hans Råskov, og han må flygte endnu en gang for at skjule sit totale sammenbrud.