Pharaos Cigarer

Informações:

Sinopse

Godnathøjtlæsning for voksne. Karsten Pharao læser op hjemme fra sit bibliotek.

Episódios

  • ”Hans Råskov” af Knud Hjortø (2)

    27/01/2019 Duração: 55min

    Ved et skovbal kommer det til en endelig konfrontation mellem fru Ida og Hans Råskov, der er kommet til den erkendelse, at hun absolut ikke er noget for ham. Samme aften tager han Anna i sine arme, men hans opmærksomhed er stadig rettet mod fru Ida som en erklæret fjende, og han bryder op og rejser samme nat med tog ned gennem Europa. I Wien får han arbejde og bliver der i flere år, men til sidst vender han hjem, nu i den tro, at han har lagt det hele bag sig. Da han gennem en rejse rundt i Danmark tilfældigt møder Anna Årbo, der nu driver en modeforretning og åbenbart ikke er blevet gift, kommer han et øjeblik i tvivl, og det virker som om det måske ikke kun er medfølelse med den ensomme mand, der får Anna til at vente uden for hans hotel, da han ellers har besluttet sig for at flygte igen.

  • ”Hans Råskov” af Knud Hjortø (1)

    26/01/2019 Duração: 55min

    Enkefru Ida Hansted føler fortsat en mærkelig negativ tiltrækning til Hans Råskov, som hun ikke kan finde ud af, og det er gensidigt. De bliver frastødt af hinanden, men samtidig er de nysgerrige. Men der er jo også dukket den purunge Anna Årbo op, en 18-årig pige, der begynder at ane, at Hans Råskov nok – desværre – er den eneste ene, hun har ventet på. Råskov besøger hendes onkel, postmester Årbo, og de taler længe og hyggeligt sammen, og da Anna dukker op taler hun også i flere timer med Råskov, ganske åbent, uforstilt og ligefremt.

  • ”Hans Råskov” af Knud Hjortø (2)

    20/01/2019 Duração: 55min

    Hans bliver grebet af sit studium og specialiserer sig bl.a. i sprængstoffer. Socialt er han stadig en, der holder sig for sig selv, og drifterne døver han med arbejde. Han rejser til udlandet og uddanner sig til brygmester og vender hjem til arbejde i en lille provinsby. Hans kvindehad fra barndommen har ikke forladt ham, men han bliver dog mod sin vilje tiltrukket af en ung enke, Ida Hansted, der med sit flirtende væsen holder en hel gruppe af mandlige beundrere fanget, mens hun naturligvis bliver fascineret af Hans’ tilsyneladende manglende interesse.

  • ”Hans Råskov” af Knud Hjortø (1)

    19/01/2019 Duração: 55min

    Hans møder sin fjende Søren og kommer i et voldsomt slagsmål, hvor Søren viser sig at være den stærkeste. Han nyder sin sejr og er tilsyneladende indstillet på derefter at lade fjendskabet være glemt, men det er Hans selvfølgelig ikke. ”Næste gang vi mødes, er jeg nødt til at slå dig ihjel!” hvæser Hans – og mener det. Men næste gang går det nærmest modsat. Hans overværer, at Søren går gennem isen og ikke kan redde sig op. Efter svære overvejelser løber Hans til og får ham op, men hans fjendskab er ikke ophørt. Dog – han skal snart rejse til København for at læse til ingeniør.

  • ”Hans Råskov” af Knud Hjortø (2)

    12/01/2019 Duração: 55min

    I sin pubertet bliver Hans mere og mere indesluttet og tænksom, han læser bøger om fysik og kemi, og drengene i skolen bliver på én gang provokerede og fyldt af en modvillig beundring. Hans er den klogeste dreng på egnen, han skal nok blive til noget, men han er asocialt fuld af foragt og forstår ikke de andres slet skjulte beundring. Han søger slagsmålet som den naturlige løsning på konflikter.

  • ”Hans Råskov” af Knud Hjortø (1)

    12/01/2019 Duração: 55min

    Drengen Hans vokser op på en gård i Nordsjælland. Hans mor døde, da han var lille, og han næres et mistænksomt had mod husholdersken, som han frygter skal overtage moderens plads. Han er en egensindig dreng, der i ensomhed går og pusler med tekniske opfindelser; han er stolt og stejl og udfordrende i sin tavshed over for både madmor og skolelærer.  Da der kommer en trettenårige københavnerpige på besøg på nabogården, må han dog erkende, at her har han fundet sin overmand. Hun repræsenterer noget, han ikke har, men som han kan stræbe imod, og drømmen om at komme til København og studere vækkes i ham.

  • Noveller af Guy de Maupassant (2)

    05/01/2019 Duração: 55min

    ”Familielivs” fortsættelse: Den gamle har ikke været særlig vellidt, og efter en kort, hyklet sorg begynder fruen at tænke på arven. De får i løbet af natten båret en pæn kommode og et forgyldt taffelur nedenunder. Næste dag må manden på rådhuset og få fremskaffet en dødsattest og der skal bestilles sortrandede kort med meddelelse om døden og truffet aftaler om begravelsen. Og endelig skal mandens søster og svoger underrettes. Men da manden kommer hjem efter alle disse anstrengelser, kommer datteren bestyrtet løbende ned og fortæller, at den gamle er oppe og ved at klæde sig på. I det samme ankommer den forhadte søster og svoger. Og den tilkaldte læge bekendtgør jovialt over for den gamle frue, at han da nok havde regnet med, at hun kunne leve mange år endnu. Den forfærdede og dødtrætte mands største bekymring er, hvad han nu skal sige til sin chef, efter at han havde taget fri på grund af dødsfald i familien. Og endelig novellen ”En omvendelse” om en provokerende anti-klerikal snedker i en lille by, som konf

  • Noveller af Guy de Maupassant (1)

    05/01/2019 Duração: 55min

    Først slutningen af ”Fru Telliers pensionat”, hvor der bliver fest i ”pensionatet”, da personalet vender hjem. Dernæst novellen ”Familieliv” om en ministeriel kontorfunktionærs sølle eksistens med kone, to børn og en gammel mor boende ovenpå. En dag finder datteren bedstemoderen liggende som død på gulvet, og der bliver sendt bud efter mandens gode ven, en afdanket læge, der kommer og erklærer den gamle død. Og endelig novellen ”En omvendelse” om en provokerende anti-klerikal snedker i en lille by, som konfronteret med rygtet om et stort snedkerarbejde i kirken (nye stole og måske fornyelse af alle bænkene) er parat til at opgive alle sine principper og accepterer at skrifte og gå til alters for at få opgaven af præsten.

  • ”Fru Telliers ”Pernsionat”” af Guy de Maupassant (2)

    29/12/2018 Duração: 55min

    ”Fru Telliers ”Pernsionat”” af Guy de Maupassant. Fru Telliers pensionat er et anstændigt bordel i en forstad til Rouen. Da fruen skal rejse til din nieces første kommunion, bliver anstalten lukket for et par dage uden forudgående varsel, så kunderne – både de agtværdige borgere, som plejer at besøge førstesalen i bygningen, og matroserne, som besøger knejpen i stueetagen, bliver overraskede og stærkt fortørnede. Til gengæld vækker hele menagen stor opsigt og bringer stor velsignelse over den kirkelige handling i fru Telliers broders hjemby.

  • ”Let Gang på Jorden” af Agnes Henningsen (1)

    29/12/2018 Duração: 55min

    ”Let Gang på Jorden” af Agnes Henningsen. Fra Agnes Henningsen-festivalen på Lundgård Gods ved Kerteminde i anledning af Agnes Henningsens 150-årsdag sender vi en optagelse af Karsten Pharaos oplæsning  af  uddrag af Agnes Henningsens erindringer om hendes ankomst til Lundgård som 6-årig, da hendes far havde overtaget forvaltningen af godset.

  • ”Helten” af Harald Kidde og ”En Julehistorie” af Guy de Maupassant (2)

    22/12/2018 Duração: 55min

    Clemens Bek beklager, at hans liv har været uden betydning, at han ikke har kunnet skabe glæde for nogen. Men da kommer den fremmede mand, som lægeparret havde set ankomme til øen om morgenen, til Beks hytte. Det viser sig at være en gammel elev, der forlod øen som 15-årig og stod til søs. Nu har han skabt sig en formue i det fremmede, men vender tilbage for at takke sin gamle lærer, inden det er for sent, takke ham for det eksempel på ydmyg livglæde og udholdenhed, som han har været. Efter Beks død kommer hans elskede Dorete til øen på sin nevøs opfordring. Hun kan ikke huske Clemens Bek, som hele sit liv levede i drømmen om hende.  Og så sluttes der af med en lille julenovelle af Maupassant. En læge fortæller om den jul, hvor han – selvom han aldeles ikke er troende - måtte erkende, at han oplevede et mirakel.

  • ”Helten” af Harald Kidde og ”En Julehistorie” af Guy de Maupassant (1)

    22/12/2018 Duração: 55min

    Clemens Bek er ved at afslutte sin livshistorie fortalt til øens læge Erik Lange og hans kone Ellen samt øens nye præst, pastor Honorius. Han fortæller om et desperat flugtforsøg fra øen, da han var 44. Han om straks tilbage efter en enkelt overnatning i Grenå.

  • ”Helten” af Harald Kidde (2)

    15/12/2018 Duração: 55min

    Sivert Grünau, endnu en forvist, dukker op på øen. Han er på grund af moralsk og økonomisk utilregnelighed blevet exileret af sin egen familie Han slår sig ned i den ene ende af enkefrue Malene Schwarzflügels nye hus og giver sig målevidst til at fordærve ungdommen og lokke dem til druk, spil og seksuelle udskejelser, og Clemens må indrømme, at han på et tidspunkt lader sig lokke med i denne kreds. Men efter nogle måneders fravær dukker Jacobus Uz op på øen igen og får genoprettet magtbalancen og trængt den lastfulde på tilbagetog. 

  • ”Helten” af Harald Kidde (1)

    15/12/2018 Duração: 55min

    Clemens Bek er ved at nå til enden af sin beretning om sit mangeårige liv på den lille ø. En efter en dør de sære personer, han har mødt. Senest toldforvalter Vendelin og hans kone. Og den slette pastor Tang holder det holder ikke ud på øen og søger sin afsked, da hans unge kone, Vendelins Agnete, også dør. Men ovre på fastlandet tager hans karriere fart, og han bliver både biskop og kultusminister. Men pastor Schwartzflügels enke, Malene, lever endnu, om end isoleret og ensom. Og Clemens har endnu ikke mødt sin sidste fristelse.

  • ”Helten” af Harald Kidde (2)

    08/12/2018 Duração: 57min

    En dag ser Erik og Ellen Lange, idet de går op til Clemens Bek for at høre hans fortsatte beretning, en fremmed ro ind i havnen, øjensynligt fra en stor damper, der netop har passeret øen. Den dag fortæller Bek, hvordan Lucie Camrath kom til øen. Hun er en formuende jomfru, der mod betaling indlogerer sig hos præsten. Men kort tid efter dør pastor Schwartzflügel, og den nye præst er ikke interesseret at beholde Clemens som hjælpelærer. Til gengæld er han vældig interesseret i jomfru Lucie, eller nærmere betegnet i hendes penge. Clemens flakker rundt i ørkenen et døgn for ikke at blive bragt ombord på skibet tilbage til København. Dan han om natten vender tilbage til præstens hus, kommer jomfru Camrath ud og fortæller, at præsten selv havde medbragt et brev, hvis indhold han ikke kendte. Det fortæller et hendes formynder er forduftet efter at have formøblet hele hendes formue. Hun er altså ikke længere interessant for pastor Tang og kan blive i hans hus som tjenestepige. Clemens falder udmattet i søvn i g

  • ”Helten” af Harald Kidde (1)

    08/12/2018 Duração: 57min

    Gamle Clemens Bek fortsætter sin fortælling om, hvordan han bliver ved med at være en fremmed på øen og om, hvordan han i flere år havde en genkommende drøm om et stort skib, der nærmede sig øen i solnedgangen for at føre ham bort. Der går lang tid, før han – skønt fremmed – accepterer sin lod og slår rod på øen.

  • ”Helten” af Harald Kidde (2)

    01/12/2018 Duração: 55min

    Så fortæller Clemens Bek om sine møder med prinsen, der jo i sin tid blev forvist fra hoffet på grund af sin homoseksualitet. I hans første tid på øen lå han for nedrullede gardiner og var ved at gå til i druk. Men så sendte han bud efter sin gamle kammertjener, som kom og fik rettet ham op, soigneret ham, fik ham ud at gå og holdt ham på en streng ration af alkohol. En gang om året holdt han en prangende fest for udvalgte beboere på øen, der var dækket fornemt p med porcelæn og krystal og der blev serveret fine retter, men i løbet af middagen drak prinsen sig fuld, og det endte altid med at han bandede sine gæster langt væk og svingede ridepisken over dem. Dagen efter gik han imidlertid rundt på øen og tilbød gæsterne lettelser i forpagtningsafgifterne og lignende som en slags undskyldning for sin opførsel.

  • ”Helten” af Harald Kidde (1)

    01/12/2018 Duração: 55min

    Jacobus Uz og Clemens er på besøg hos toldforvalter Vendelin. Toldforvalterens kone, fru Elenora, leger sine dystre lege med børnene dagen lang for at fordrive sulten og kulden. De opfører i dag en dramatisering af folkevisen om Aage og Else. Fruen fortæller derpå om de lange, stridsomme år på Island, inden de kom der til øen. Toldforvalteren kommer hjem og spiller rasende på klaver inde ved siden af, hvorefter han åbner brændevinsskabet. Senere kommer han ravende ind til gæsterne og begynder at fortælle om, hvorfor han har ladet sin familie gå for lud og koldt vand: han har skrabet alle sine penge sammen for senere at kunne realisere en drøm om et slot nede sydpå i sol og varme.

  • ”Helten” af Harald Kidde (2)

    24/11/2018 Duração: 55min

     I 2. time kan man høre lektor emeritus Knud Bjarne Gjesing fortælle om Harald Kidde og hans roman ”Helten” og om hans stilling i samtidens litteratur.

  • ”Helten” af Harald Kidde (1)

    24/11/2018 Duração: 55min

    Jacobus Uz, den pukkelryggede dværg, søn af øens rige købmand, har fortalt Clemens en del af sin sære familiehistorie, og den unge Clemens ser mere og mere sig selv som en naturlig del af den lille øs liv og som en i en lang række af lærere for øens børn.

Página 3 de 5